Kasakhstan og januar-valget, frygten for et hviderussisk scenarie

Afslapning i en park i Almaty Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kasakhstan: !0. januar 2021 skal der efter planen afholdes parlamentsvalg i Kasakhstan. Forventningen er, at vi ikke vil opleve samme protester og demonstrationer som i Hviderusland og Kirgisistan Det fremgår af en analyse på ”Eurasianet” (27.10.20).

For første gang i 16 år skal der afholdes valg til parlamentet (”Mazhilis”) ved udløbet af valgperioden på 5 år. Det er det første siden valget af Kassym-Jomart Tokajev som præsident. Valget vil finde sted i en tid kendetegnet ved stigende økonomiske og sociale problemer og voksende protester og politisk aktivisme. Der er kræfter i Kasakhstan, der føler sig inspireret af Hviderusland og Kirgisistan.

Den kendte skuespiller Nurtas Adambay har kaldt Hvideruslands Svietlana Tsikhanouskaja et symbol på frihed. Der har allerede været en hel del protester. Præsident Kassym-Jomart Tokajev har derfor gentagne gange advaret befolkningen mod kaos og ødelæggelser, som vil skade landet og markeringen af 30-året for landets uafhængighed. Tokajev lovede reformer, men de fleste har i praksis været kosmetiske.

Det gælder loven om, at mindst 30 pct. af sæderne i parlamentet skal besættes af kvinder og løftet om at tillade ”alternative partier”. Aktivisten Zhanbolat Mamay fik tidligere i år ikke registreret sit nye Demokratiske Parti.

Kasakhstan som andre centralasiatiske lande er et (semi)autoritært, et ”stabilitokrati” med en magtfuld sikkerhedstjeneste, restriktioner over for journalister og bestemte websites og brug af domstolene til politiske formål. Som i så mange andre lande er borgerne takket være internettet. Det i sig selv har skabt større politisk aktivisme især i de større byer. Aktivister har ganske som i Hviderusland været på banen for at afsløre muligt valgsvindel og imødegå faren for krav fra myndighederne om at indføre udgangsforbud som følge af CIVID-19 pandemien. 

Kasakhstan har udenrigspolitikken ført flervektor politik, på samme tid at opretholde gode forbindelser til Rusland, Kina og Vesten. På den måde er der lighed med Hviderusland, hvor også oppositionen søger at undgå et blodigt scenarie som i Georgien og Ukraine.   

Share This