Jordskredssejr til Vucic ved serbisk præsidentvalg

Den serbiske premierminister Aleksandar Vucic Foto: Leon E. Panetta

Den serbiske premierminister Aleksandar Vucic Foto: Leon E. Panetta

Serbien: Den siddende ministerpræsident Aleksandar Vucic vandt klart præsidentvalget i Serbien søndag med 54.9 pct. allerede i første valgrunde. Det oplyser Centre for Transparancy, Research and Accountability (CRTA).

I sin sejrstale i Det Progressive Partis hovedkvarter erklærede Vucic stolt, at han fik 12 pct. flere stemmer end samtlige andre kandidater tilsammen. Serbien står nu stærkere end før, erklærede han.

Liubisa Preletacvic blev nummer to med 9.4 pct., tidligere FN ambassadør Vuk Jeremic nr. tre med 5.8 pct. og lederen af Serbiens Radikale Parti, Vojislav Seselj fik 4.4 pct. Valgprocenten var 54.2 pct. I alt 6.7 mio. serbere havde ret til at stemme. Der har været rapporteret om en uregelmæssigheder ved valgets afholdelse, fx med hensyn til tildeling af stemmekort, men det er der en tradition for ved valg på Balkan. søren riishøj

Share This