Janukovitj væk, men hvor?

 

Janukovitj

Ukraine: De ukrainske medier kan lørdag morgen ikke bekræfte, at landets præsident Viktor Janukovitj er flygtet ud af landet, sådan som Espresso tv oplyste i nat, og Mr. East efterfølgende offentliggjorte på vores hjemmeside

Præsident Janukovitj er ifølge flere nyhedsmedier ikke i Kijev, men er fløjet til den østukrainske by Kharkiv, hvor han skal deltage i et møde med repræsentanter af de russisktalende områder. Parlamentets formand Volodymyr Rybak og formand for præsidentens administration Andrej Kljujev er ifølge oplysningerne med præsidenten. Alle tre ønsker demonstranterne drage til ansvar for blodsudgydelserne i de seneste dage.

Der er dog fortsat usikkerhed omkring oplysningerne, da lufthavnen i Kharkiv nægter at bekræfte, at præsidentens fly er landet der. Den formentlig falske nyhed om præsidentens flugt til udlandet har ophidset demonstranterne, som frygter, at præsidenten flygter fra sit ansvar. Situationen i Kijev her til formiddag beskrives som anspændt, da nogle af demonstranterne fortsat nægter at stille sig tilfreds med den aftale oppositionen og præsidenten indgik i går og ønsker Viktor Janukovitjs øjeblikkelig resignation. ota

Share This