Janez Jansa, Sloveniens ”marshall Twitter” og Polen og Ungarns ”bløde” allierede

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovenien: I striden med EU om EU’s kommende budget står Polen og Ungarn trods alt ikke helt alene. I Sloveniens ministerpræsident Janez Jansa har de det, der bedst kan betegnes som en ”blød” allieret. Jansa har flere gange udtrykt sympati for regeringerne i Warszawa og Budapest i deres kamp for at få fjernet ”rule og law” klausulen ved udbetalinger fra EU’s budget og fonden for økonomisk genopretning. Et regulært veto mod budgettet vil vi trods alt ikke komme til at opleve. Til det har han ikke opbakning til i de andre partier i regeringskoalitionen.

I det kommende budget vil Slovenien få udbetalt omkring 10.5 mia. euro. De penge har landet desperat brug for. Kaczynski og Orbán må nøjes med ”blød” opbakning, men den er bestemt værd at tage med, trods alt. Jansa har over flere år været på god fod med Viktor Orbán og for den sags skyld Donald Trump. Han har været og er en flittig bruger af twitter, er ligefrem kaldt ”marshall Twitter”, med henvisning til Jugoslaviens navnkundige leder (Tito). Slovenien har i flere år været et springbræt for ungarsk indflydelse på forholdene på Vestbalkan. Her har Orbán  arbejdet for at styrket det illiberale demokrati.  Orbán ser derfor gerne EU udvidet mod syd-øst.

Men hvem er denne Janez Jansa? Han har ikke været ret meget omtalt i de vestlige medier. Han er ”kun” 62 år, men ikke desto mindre haft en lang og særdeles omtumlet politisk tilværelse. Over årene har han flere gange skiftet politisk ideologi, uden skrupler valgt den linje, der giver de bedste chancer for at erobre magten, fastslår Boris Vezjak, filosof og ansat ved universitetet i Maribor (”Polityka” 48. 2020).

Som 17-årig sluttede han sig til Sloveniens socialistiske ungdomsforbund (ZSMS), otte år efter til oppositionen mod styret. Han havde svært ved at få arbejde, og oprettede derfor sit eget computer-firma. I egenskab af journalist skrev han artikler om demokrati, pacifisme og økologi i ugeskriftet ”Mladina”, som i 1980erne var populært blandt intellektuelle og oppositionelle. I 1988 blev han arresteret for at være i besiddelse af hemmelige militære dokumenter og blev i en lukket retsproces idømt 18 års fængsel. Dommen førte til masseprotester og bidrog til det kommunistiske systems undergang.

Efter systemskiftet i 1990 blev han forsvarsminister. Ministeriet blev beskyldt for illegalt våbensalg, da borgerkrigen i eks-Jugoslavien brød ud. De penge der blev tjent, forsvandt på mystisk vis.  Senere, efter sin afgang i 1992 som forsvarsminister fik han ministerposter, men måtte gå af som minister i 1994 som følge af ”Depala vas-affæren”. Han forsøgte derefter at appellere til de mange vælgere, der følte sig skuffet over den politiske og økonomiske udvikling i årene efter Jugoslaviens fald. I 1993 blev han socialdemokrat. I 2003 fik hans parti betegnelsen Det Slovenske Demokratiske Parti.  

Jansa har været ministerpræsident i hele tre omgange, fra 2004 til 2008, i en kort periode i 2012-2013 for så igen at få posten som regeringsleder i marts måned 2020. I 2013 blev han anklaget for korruption i forbindelse med salg af militært udstyr tilbage i hans første regeringsperiode og blev idømt to års fængsel. Senere blev dommen erklæret grundløs. Under fængselsopholdet tabte hans parti naturligt nok stemmer. Men Jansa var – og er – en politisk overlever. På sin egen særlige måde har han været politisk dissident i hele sit lange politiske liv.

Hans parti, Det Slovenske Demokratiske Parti (SPD) oprettede sin egen TV-station (NOVA24TV) og websider og dertil flere aviser og ugeskrifter, fx det konservative ”Demokracija” og tabloiden ”Skandal24”. I den forbindelse arbejdede han tæt sammen med Viktor Orbán, som støttede hans medieprojekter, også økonomisk.

Kritikere betragter Jansza som politisk opportunist. Som Orbán i Ungarn fokuserer han på magten og viger ikke tilbage for at bruge ufine tricks. Han arbejdede tæt sammen med Orbán under flygtningekrisen i 2014-2015, og som Orbán har han ihærdigt kæmpet for ”kristelige værdier”. Han ser fjender i LBGT miljøet og inden for det liberale establishment og retsvæsnet. Det illiberale kristelige demokrati tiltrækker ham. At nedlægge veto over for EU’s kommende budget er dog at gå for langt. Det ville koste for meget.