I sidste uge fik han klapsalver fra Zelensky og Trudeau, nu kræves han udleveret til Polen

Polen: Den polske undervisningsminister Przemysław Czarnek tog i denne uge skridt til potentielt at få udleveret Jaroslav Hunka, en 98-årig ukrainsk Waffen-SS-veteran, som modtog klapsalver under et besøg af den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky i det canadiske parlament.

Czarnek har lavet et opslag på det sociale netværk X, hvor han oplyser, at han, på grund af de “skandaløse begivenheder i det canadiske parlament”, tog skridt til en mulig udlevering af Hunka til Polen. SS-veteranen var i det canadiske parlament på invitation af Anthony Rota, formand for Underhuset, som tirsdag gik af på grund af skandalen.

Udlevering af ​​Hunka til Polen bliver formentlig ikke nemt. Canada har ikke en udleveringsaftale med Polen, hvilket kan komplicere anmodningen – såvel som Hunkas alder, skriver Canadian Broadcasting Corp. (CBC). ota

Share This