Hvorfor har EU ikke bestilt flere vacciner? På grund af Østeuropa og Frankrig? Fiasko, skriver tyske medier

Illustrationsfoto: Pixabay

EU: De østeuropæiske landes pres på at købe en billigere vaccine fra AstraZeneca frem for den langt dyrere vaccine fra Pfizer/BioNTech samt Frankrigs pres på EU Kommissionen for at købe vaccinen fra den franske virksomhed Sanofi, det har ifølge nogle tyske medier været grunden til at EU ikke har bestilt vacciner nok og at disse vacciner nu mangler i Europa. 

Der foregår i øjeblikket en livlig diskussion i tyske medier om EUs indkøb af vaccinerne. F.eks. magasinet Focus er ikke i tvivl: EUs “raffinerede forhandling” kan ikke betegnes som andet end en “fiasko”.

Ligeledes tyske politikere kritiserer EU for det fælles indkøb af vacciner.

“Det er svært at forklare, at der i Tyskland bliver udviklet en meget god vaccine, men at der bliver vaccineret langt hurtigere i andre lande. EU har bestilt alt for få vacciner og har satset på forkerte producenter, siger Bayerns premierminister Markus Söder.

Ifølge Spiegel havde BioNTech tilbudt EU en større mængde vacciner, men det blev afvist i Bruxelles.

“Man havde regnet med at flere andre selskaber vil udvikle en vaccine, men på et tidspunkt stod det jo klart at mange af disse ikke bliver i stand til at levere dem hurtigt, siger Uger Sahin fra BioNTech til tyske medier, hvor han udtrykker forundring over EUs vaccinationsstrategi.

Den tyske parlamentsmedlem Karl Lauterbach (SPD) beskylder Frankrig for “at holde fast ved, at antallet af vacciner fra BioNTech ikke var større end antallet af indkøbte vacciner fra franske Sanofi, selvom vaccinen på det tidspunkt langtfra var færdigudviklet. Det afvises dog resolut af Frankrig. ota

Share This