Hvor er Vestens demokratiforkæmpere henne?

 

 

Af Ota Tiefenböck

Blog: Vores politikere og de fleste vestlige medier lader ingen være i tvivl om, at den russiske præsident Vladimir Putin er en ekspansionslysten statsmand, som styrer landet med en hård hånd og som er parat til at bruge alle midler til at opnå sine mål. SE EN VIDEO FRA U2 KONCERT TIL STØTTE FOR ASERBAJDSJANSKE POLITISKE FANGER

Vi bliver udførligt informeret om, at russiske magthavere undertrykker sine politiske modstandere, undertrykker uafhængige medier, de homoseksuelle og er parat til at tage de mest afskyelige midler i brug, hvis de føler, at deres magt bliver truet.

Vores politikere og medier fortæller os om, at de samme krænkelser af ganske basale menneskerettigheder foregår i Hviderusland. Her er det de vestlige mediers darling, Alexander Lukasjenko, som medierne har givet det hyggelige kaldenavn ”Europas sidste diktator”.

Vi er ligeledes velinformeret om den nordkoreanske særling Kim Jong-un, som er så langt ude, at historierne om ham efterhånden har indtaget mere en tragikomisk karakter end er en seriøs rapportering.

Vi kan umiddelbart være stolte af, at leve i et frit samfund, hvor andres menneskerettigheder ligger os på sinde, men det er ganske problematisk, at andre lande, hvor der mere eller mindre foregår de samme, og ikke mindre afskyelige menneskerettighedskrænkelser, får hverken opmærksomhed fra vores politikere eller medierne.

Har de mon ikke bemærket, at en domstol i Aserbajdsjan netop i disse dage har fastholdt, at menneskerettighedsaktivist Layla Yunus og hendes mand Arif fortsat skal sidde i fængsel i en sag, som er klart politisk motiveret.

Har de ikke bemærket, at journalist Khadija Ismayilova, Anar Mammadi og Intigam Aliyev sidder i fængsel, beskyldt for opdigtede aktiviteter. At en del journalister er flygtet fra landet i frygt for politisk forfølgelse.

Har de mon ikke bemærket, at Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, undertrykker den politiske opposition i landet, styrer medierne med hård hånd, og at flere journalister sidder i de aserbajdsjanske fængsler?

Eller gælder der andre regler for Aserbajdsjans diktator, fordi vi i Vesteuropa gerne vil være mindre afhængige af russisk gas og bejler til Aserbajdsjans og Turkmenistans enorme gasresourcer?

Det er smukt, at vores politikere, medier og vi andre har klare moralske værdier, men det er deprimerende, hvis vores forhold til menneskerettighederne afhænger af vores økonomiske interesser. Så er det nemlig svært at tage politikernes demokratiske ævl seriøst.

Tak til U2 for at gøre noget.