Hvem skal afløse Tusk, hvis nogen skal afløse ham?

Donald Tusk Foto: Andrzej Barabasz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: I polske medier optager Donald Tusk’s politiske fremtid megen spalteplads. Vil han blive valgt som EU-præsident hele perioden ud? Nægter den polske regering at støtte ham? Vil han vende tilbage til polsk politik? Vil den polske regering rejse en retssag mod ham? Og: hvem vil i givet fald afløse ham som EU-præsident?

Tusk’s første embedsperiode udløber i maj 2017, og nu spekuleres der allerede i, hvem der kunne tænkes at afløse ham. Valget af præsident skal ses i sammenhæng med de kommende valg til Kommissionsformand (Junckers valgperiode udløber i 2018) og formand for EU-parlamentet.

De navne der er i spil er ikke attraktive set fra Polen og de andre EU-lande i øst. Frans Timmermans, hollandsk socialist og næstformand for Kommissionen, har været ihærdig kritiker af regeringen i Warszawa og er derfor ikke Polens favorit. Heller ikke den nuværende formand for parlamentet, den tyske socialdemokrat Martin Schulz.

Som mulig ny EU-præsident nævnes Østrigs tidligere kansler Werner Faymann, der bl.a. skarpt har kritiseret de centraleuropæiske landes holdninger i flygtningespørgsmålet.

I de centraleuropæiske lande ud over Polen er det den udbredte mening, siger den polske journalist Lukasz Wojcik i ”Polityka”, at Tusk lige er den bedste mand på posten. Han har sine egne meninger og viger ikke tilbage for at udtrykke dem, fx i flygtningespørgsmålet. Når det gælder EU’s fremtid, er han ”realist” og ikke blot mægler. Hans udtalelse om at det er en ”utopi” at tro på et fremtidigt Europa uden nationalstater og et Europa uden konflikter og interesseforskelle har i hvert fald meget stor opbakning i Visegrad-landene.