Hvad sker der i Ukraine – dagens opdatering for tirsdag 8. marts

Foto: antiluft på togvogn

8. marts blev dagen, hvor Rublen blev lagt i graven. Fra i morgen kan rublen ikke længere veksles frit og det gælder frem til 9. september 2022. Det blev også dagen, hvor de sidste reserver blev indkaldt til den russiske hær, og snart vil det ikke kunne forundre, hvis også heste bliver indkaldt! Indtil videre er der installeret gammeldags antiluftskyts på togvogne, til at beskytte forsyningerne. Vi kan håbe, at den ukrainske soldat, der for nogle dage siden udtalte, at ”Den russiske hær er ikke stærk. Den er bare lang!”, har ret.

Af Jens Alstrup

Ukraine: Kun nogle uger efter, Putin reddede diktatoren i Kasakhstan, afviste selv samme, at sende sine tropper til Ukraine for at hjælpe Putins offensiv. Belarus sendte tropper efter nogle dage, men lokal sabotage, massive deserteringer osv., fik Lukashenko til at opgive, og tropperne blev trukket hjem igen.  For nogle dage siden, blev også skraldebiler, tipladvogne, minibusser og andet, indkaldt. De er tilsyneladende begyndt at dukke op ved fronten nu. Foto

Det fortælles, at unge mænd nu bliver taget direkte fra gaden i Rusland, og sendt afsted. Flere skulle skrive om, at når de får ordre på at skyde, så kan de slet ikke, for de kan end ikke betjene deres riffel. En sådan komplet ligegyldighed med egne borgeres liv og førlighed, er sket før i Rusland, men at det sker i 2022, virker helt vanvittigt, og der er selvfølgelig grund til at tage et massivt forbehold for disse oplysninger. Vi samler alt hvad vi kan, sammen om det. Dette kan være en væsentlig forklaring på de helt vilde tabstal, som ukrainerne oplyser om. Tabstal, hvor der angiveligt igen var et hack til den interne kommunikation hos russerne, som ikke blot bekræfter ukrainernes tal, men ovenikøbet angiver, at ukrainerne sætter dem lidt for lavt nu! Lad os dog nøjes med at sige, at de ukrainske tal, er de bedste vi har. Ukrainernes tabstal, ser jeg ingen steder, andet end drypvist for enkelte sektorer af fronten.

Om tabstal er der også at sige, at det store antal russiske helikoptere, der blev ødelagt af ukrainerne i går, blev nedreguleret sidst på dagen, men analyser viser i dag, at det var ikke 30, men 45 helikoptere! Derfor det meget store hop i tabstallene for denne kategori for i dag.

Tabstal ifølge ukrainerne, tallene kan ikke verificeres

Der kom rygter om, at Rusland nu beder syriske soldater om at melde sig. Via nogle syriske studerende ved Københavns Universitet, fik jeg oplyst, at det kommer der ikke meget ud af lige nu. Den syriske regering skal have reageret på det, ved at sende en liste på 23.000 mand til godkendelse. Den syriske sunnidominerede 5. Legion, som kæmpede for russerne, skulle ikke længere eksistere, og dermed skulle der blive tale om Alawitsoldater, der ikke skulle være imponerende, men det har jeg ingen viden om selv. Blot kan jeg konkludere, at det ser ud til at være rigtigt, at Putin har søgt efter syriske soldater! Det forekommer at være et desperat træk!

DAGENS KAMPE

Aktiviteterne forekommer at være på et lidt lavere niveau end tidligere. Der blev gennemført nogle civile evakueringer og i syd, stillede russerne angiveligt en meget lang kolonne af tropper og forsyninger op fra Krim og i retning mod Kherson. Den anden store kolonne, den som er nord for Kyiv, forekommer at være uden militær betydning nu. Tropperne er simpelthen ikke kampklare længere. Et ufatteligt spild af ressourcer!

Alt ånder ro i Odessa. Der bygges fortsat barrikader, men der var ingen kampe i dag. Anderledes i Mykolaiv, hvor russerne indsætter voldsomme angreb, men der bliver holdt stand. I området omkring Kherson, anklages FSB nu for at sætte hårdt ind mod den civile modstand.

https://www.channel4.com/news/ukraine-holds-strategic-port-city-mykolaiv-despite-russian-bombardment

Mariupol holder fronten, men evakueringen fungerede kun delvist. Den humanitære situation, er ved at udvikle sig katastrofalt!

https://www.reuters.com/world/ukraine-president-says-child-died-dehydration-besieged-mariupol-2022-03-08/

Langs den gamle ”kontaktlinje”, ser det ikke ud til, at der er sket alverden. Der er ingen nyheder fra Avdiivka og Horlivka. Planer fra norske hjælpeorganisationer om humanitær hjælp til civile i Horlivka, tyder på, at byen ikke er i ukrainernes hænder.

https://www.nrc.no/news/2022/march/ukraine-norwegian-refugee-council-launches-aid-plan-to-support-800000-people-in-need/

Russerne angriber ind i Ukraine fra øst, tilsyneladende for at omringe Kharkiv fra syd. Der er lang vej endnu, før det vil lykkes. Selve Kharkiv har været under beskydning og der har været en del kampe, men tilsyneladende ikke nogle store slag. Sumy ligger tæt på området, og her lykkedes det endeligt at få de udenlandske studerende ud af byen.

https://www.ukrinform.net/rubric-ato/3423995-kharkiv-under-control-by-ukrainian-armed-forces.html

https://www.reuters.com/world/europe/ukraine-starts-evacuating-civilians-sumy-irpin-officials-say-2022-03-08/

Området omkring Chernihiv, var der heller ikke mange nyheder fra i dag, bortset fra, at 6 civile blev dræbt af en mine. Ikke just en lille nyhed for de pårørende, men ikke meget i en krig. Det er det, der er så frygteligt ved krig. Levende mennesker bliver til statistik og brikker.

Omkring Kyiv har det været relativt stille i dag. Civile er evakuerede fra forstæderne mod vest. I selve byen, er der fortsat en konstant lugt af krudtrøg, så stilheden er en relativ størrelse.

https://www.independent.co.uk/tv/news/ukraine-russia-evacuation-makariv-bombing-b2031211.html

Dagen blev også dagen, hvor der igen var håb om, at Ukraine ville få aflagte fly fra Polen, men igen blev det dagen, hvor håbet nok en gang forsvandt, ved at USA ikke ville høre tale om det.

HIGH TECH KULISSE

Hurtigt om russiske Skolkovo så blev det grundlagt i 2010 efter et dekret fra præsident Medvedev, og det skulle være den russiske udgave af Scilicon Wally. Hurtigt gik projektet galt for et af de vigtigste produkter, som var nanomaterialer i form af kulfiber. Disse er afgørende for fremstilling af stealthteknologi for bombe- og jagerfly. Der blev hældt enorme midler i projektet, men kulfiberen var ikke af en sådan kvalitet, at radar ikke kunne fange det.

Tidligere havde Rusland haft enorme problemer med el-forsyningen. Anatoly Tjubais, som var og er inderligt upopulær i Rusland, eftersom han stod for privatiseringerne af den russiske industri under Jeltsin i 90’erne, blev udpeget til at løse problemet. Meget kan man sige om ham, men han er effektiv, og el-forsyningen blev stabil. Derfor blev han tilkaldt, for at få styr på Skolkovo og især nanoteknologien. Men her set det ud til, at projektet ikke lykkes, og i 2020, blev Tjubais afsat.

Forskere med forbindelser til Skolkovo, siges ikke at være imponeret over hele projektet. Især de senere år, hvor pengene ikke længere sidder så løst, har de haft enorme udfordringer, men officielt går det fantastisk. Jeg bevæger mig således her i afdelingen for rygter og fortrolige bemærkninger.

Problemer i 2013: https://www.bbc.com/future/article/20130827-skolkovo-too-little-too-late

Wiki: https://en.wikipedia.org/wiki/Skolkovo_Innovation_Center?fbclid=IwAR1lvpTX6i4M8G0GC5gV2C_3Z-mYVPEmlMt78gpHhmCQmaSH6pj4JxJJdz0

Tjubais fyres: https://www.themoscowtimes.com/2020/12/03/chubais-a72220

Rusnano konkurs: https://thebell.io/en/state-owned-tech-firm-rusnano-faces-possible-default/?fbclid=IwAR0IUofrVYmDbnBEEcFlTl1lOlimKj415WES-RZRz-esmk5H7-yoC-61wCA

At russerne af alle, de der byggede T34 kampvognen, der var simpel og brugbar under alle forhold på slagmarken, valgte at bygge et militært kommunikationssystem, baseret på en komplekst system med store krav til stabil infrastruktur, er rystende. Desværre ligger det i direkte linje med fiaskoen med Skolkovo. Deres avancerede mobile jammingsystemer, der ofte har været omtalt som ”state of the art”, bryder sammen pga. dårlige, kinesiske dæk, formentligt valgt, for at generaler og andre, kunne tømme pengekassen til sig selv! Det overgår alt i inkompetence! Var dette en film, ville den blive betragtet som dybt racistisk og utroværdig! Selv som komedie, går den ikke! Her kan man virkeligt tale om, at virkeligheden overgår fantasien. Russisk high tech, er simpelthen en fantasi, skudt i sænk af ligegyldighed, korruption og inkompetence.

https://www.datacenterdynamics.com/en/news/ukraine-russian-militarys-own-encrypted-phones-impacted-after-destroying-3g4g-towers-allowing-comms-to-be-intercepted/

Resultatet er, at nu bruger russerne almindelige telefoner og gammeldags walkie-talkies, er et faktum. Et faktum som gør, at ukrainerne nemt kan lokalisere de allerøverste officerers positioner og opsnappe ordre som de gives. Med andre ord. Ikke alene har ukrainerne præcise positioner af alle mål på størrelse med en bil og opefter, fra amerikanske overvågningsfly og satellitter, men det har dem også på forhånd, fra den russiske kommunikation! Derfor er det intet under, at ukrainerne så præcist kan ramme russerne! Foreløbigt er 3 generaler blæst til himmels!
https://www.berlingske.dk/europa/ukrainske-styrker-har-draebt-tre-generaler-og-det-afsloerer-en-grim?fbclid=IwAR3ogvyPvxcUHikwIVFT-O1cYVkUBc8Q6iEQ1UnLn1XiCGDvQCCnseKAmbE
https://www.theguardian.com/world/2022/mar/08/vitaly-gerasimov-second-russian-general-killed-ukraine-defence-ministry-claims?fbclid=IwAR3vtUpTdVD4v2v9ck7XQ4F0S3rXBj9iYAWHRIhrngPj1Eo1tNQ5dHuoGBU

Den videre betydning , bliver forklaret af en amerikansk militæranalytiker i videoen.

FLERE SANKTIONER

USA har blokeret for al energiimport fra Rusland. Da de er nettoeksporterende, er det en billig omgang, men ikke uden betydning. Coca-Cola har stoppet deres aktiviteter i Rusland. McDonalds det samme med deres 850 restauranter, Foto 4. Starbucks er også kommet på nu, Foto 5. Storbritannien har nu lukket deres havne for russiske skibe, og her kan vi håbe, at andre lande, inklusive os selv, følger efter. Russerne er klar over det og der var kæmpe køer til at få en sidste Big Mac! Også Pepsi lukker ned nu!

Havne lukkes i UK

https://www.theguardian.com/business/2022/feb/28/russia-oil-tanker-docked-in-wales-even-as-uk-moves-to-restrict-access-ukraine-sanctions?fbclid=IwAR0IUofrVYmDbnBEEcFlTl1lOlimKj415WES-RZRz-esmk5H7-yoC-61wCA

McDonalds kø

Som modsvar, har Rusland truet med at stoppe for gassen til EU. Det kan blive ganske hårdt for os, men det er mit indtryk, at vi er klar. Rusland kan mindre bære konsekvenserne, end vi kan. Rusland ser også ud til at overveje, hvordan de kan og om de vil, koble hele landet af det internationale internet.

https://www.business-standard.com/article/international/russia-threatens-to-block-gas-to-europe-through-nord-stream-1-122030900029_1.html

Rublen vil fortsat blive handlet, men vil ikke kunne veksles fra i morgen i Rusland. Børsen i Moskva, forbliver lukket også i morgen onsdag på nu 8. dag. I morgen kommer der også en liste over råvarer, som Rusland ikke længere vil eksportere. Rublen steg i øvrigt lidt i dag, men det kan meget vel være ”dead cat jumping”. Dvs. blot et bump opad, i et styrtblødende marked.

https://www.wsj.com/livecoverage/russia-ukraine-latest-news-2022-03-08/card/ruble-will-trade-but-russia-s-stock-market-to-remain-closed-wednesday-D04iUWo46VyQEGFNqmut

DE KOMMENDE DAGE

Nu mangler vi bare, at russerne også indkalder hestevogne og forladerkanoner! Så er cirklen komplet. Holder Ukraine til trykket og kan fortsætte med at tilføre russerne så enorme tab som nu, så vil Putin have tabt. Det er nu, at afgørelsen kommer, hvis den ikke allerede er der, og vi blot ikke er klar over det endnu!

Her er i øvrigt en lille twist på de russiske tabstal, da disse påstås at være disproportionalt store for de etniske ikke-russere i hæren. Dette er ikke en overraskelse. F.eks. har jakutter og burjater i snart mange år, undgået at studere ved universiteter i Moskva, netop pga. racisme. De holder sig til Sibirien, hvor der ikke er den slags problemer. Der er i øvrigt en meget stor andel soldater fra Sibirien i den russiske hær, fordi der er store områder, hvor militærtjeneste simpelthen er eneste jobmulighed.

https://euromaidanpress.com/2022/03/08/russian-combat-losses-in-ukraine-appear-to-be-disproportionately-non-russians-or-ethnic-russians-from-rural-areas/?fbclid=IwAR0En-lk52PTW5hs-JDN34eLX3j2zQGgN7xIQaq9whA6Lub4xNPGoHRI9JQ

Den store joker er naturligvis, om Putin kan finde på at udløse ragnarok. Lige nu mener analytikere det det ikke. Men Putin har talt om det i mange år nu, og selv de mest vanvittige ting, han har talt om, har han vist sig parat til at virkeliggøre. Nu må vi håbe, at generalerne ikke vil følge netop den ordre. Ja, lad os håbe, at det forestående nederlag vil være enden på Putin.

Det ser også ud til, at de mange der længe har været Putins bedste venner, nu ”padler baglæns” med meget svingende success! I dag var det Salvini, der blev grillet, da han skulle forklare hvordan han føler med ukrainerne!

https://www.reuters.com/world/europe/changing-tune-italys-salvini-pledges-help-refugees-ukraine-2022-03-08/?fbclid=IwAR2D7BFFZeUpxAxETD8WbxMoobtWsmZjy_QapADWWMo-8qGzX55rPgC505A

Åh ja, og Japan genopfrisker nu sig krav på Kurilerne, de 4 øer som Rusland tog fra Japan i 1945. De har nok også opdaget, at Rusland nu er på hælene! En total overraskelse for næsten alle! Jo, jeg mente selv, at ukrainerne havde en chance, men jeg mente den var tynd.

https://nv.ua/ukr/world/geopolitics/u-tokio-zrobili-zayavu-pro-kurili-na-tli-viyni-rosiji-v-ukrajini-ostanni-novini-50223126.html

HJÆLP UKRAINE

Hvis du har et værelse, en bolig eller på anden måde kan huse en eller flere ukrainske flygtninge, så husk at du kan bruge denne her hjemmeside: https://www.ukrainetakeshelter.com/

Hvis du er grafiker, må du også meget gerne tage fat i mig! Vi kan godt bruge lidt hjælp til at lave flot grafik til diverse kampagner for Ukraine! Bare rolig. Vi har det sjovt og ingen forventes at gøre mere, end det er til at klare for os alle.

Hjælp med at sprede budskabet, ved at dele opslaget!

Share This