Historietimen: Ungarn klippede hul i jerntæppet

Berlin-murens fald den 9. november 1989 regnes sædvanligvis for afslutningen på den kolde krigs æra, men det første hul i jerntæppet viste sig allerede tre måneder tidligere. En besparelse på grænseanlægget mellem Ungarn og Østrig blev begyndelsen til enden for det delte Europa.

Af Else Christensen

Ungarn: Miklós Németh lod øjnene glide ned over tallene for statsbudgettet for 1989. Som økonomiuddannet var Németh, der året forinden var blevet valgt som premierminister i Ungarn, konstant på jagt efter besparelser. Og med god grund. Ungarns underskud lød dette år på, hvad der svarede til svimlende 12 mia. euro.

En usædvanligt stor post opført under Indenrigsministeriet fik da også Németh til at studse. Da en medarbejder oplyste, at beløbet skulle dække indkøb af nyt rustfrit ståltråd til erstatning for de rustne tråde i det bedagede alarmsystem på grænsen mellem Ungarn og Østrig, stregede premierministeren simpelthen tallet ud.

På en senere rejse til Moskva i marts 1989 forelagde Németh sin beslutning om at kassere alarmsystemet – og dermed reducere grænsebevogtningen – for den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov – ”Jeg bad ikke om tilladelse” skulle Németh senere understrege overfor BBC. Gorbatjov behøvede heller ikke den store overtalelse – med den sovjetiske økonomi i voldsomt uføre, var statslederen godt tilfreds med at slippe for krav om at bekoste grænsens vedligehold, en praksis der før havde været almindelig.  ”For at være helt ærlig, ser jeg ingen problemer i det”, lød sovjetlederens svar ifølge de officielle protokoller.

Havde Gorbatjov vidst, hvad grænsenedlæggelsen ville medføre, havde han næppe taget så let på forespørgslen. Grænselempelsen var den direkte anledning til, at 600 flygtninge fra Østtyskland fem måneder senere via Ungarn og Østrig passerede til Vesttyskland. Overgangen satte skred i en udvikling, der tre måneder senere førte til Berlinmurens fald og dermed enden på Sovjetunionens stormagtsstatus. ”Det var i Ungarn den første sten fra Berlin-muren blev fjernet”, sagde den vesttyske kansler Helmuth Kohl senere.

Opløsning indefra

En så dramatisk udvikling var heller ikke let at forudse, da Østrigs udenrigsminister Alois Mock og hans ungarske kollega Gyula Horn i juni i fællesskab symbolsk klippede pigtrådshegnet mellem de to lande over.  På trods af Glasnost og Perestrojka syntes Den Kolde Krig og dens virkelighed så stivnet som cementen i Berlinmuren. Den amerikanske præsident Ronald Reagan´s opfordring til Gorbatjov to år tidligere til at rive muren ned, blev af de fleste betragtet – alt efter smag og politisk overbevisning – som enten snu propaganda eller naiv utopi. I Ungarn befandt sig stadig omkring 80.000 sovjetiske soldater og grænsen mellem Østtyskland og Vesttyskland var hermetisk lukket.

Under overfladen var opløsningen imidlertid allerede fremskreden.  I adskillige af de østeuropæiske stater var en opblødning så småt på vej, hvilket blandt andet gjorde det lettere for borgere at rejse østlandene imellem. En strøm af flygtninge begyndte støt og roligt at pible over landegrænserne i en søgen efter det sted, hvor grænsedæmningen i forhold til vest var svagest. I den henseende bød grænsen mellem Ungarn og Østrig, der med historikeren Andreas Oplatka´s ord  ”i vid udstrækning nu var fri for tekniske hindringer” på en enestående mulighed.

Skovturen var en hemmelig operation

Németh og hans nærmeste regeringsfæller vidste, hvad de gjorde. I det seneste års tid havde reformbevægelsen i stigende grad fået vind i sejlene og dermed tiltagende selvtillid. Året forinden var et højtstående politbureau-medlem, Imre Pozsgay, under et besøg i Berlin endog gået så vidt som til at kalde Berlin-muren ”en skændsel”. Samme år havde Ungarn tilladt sine borgere at rejse, hvorhen de ville, en beslutning, der var med til at bane vejen for lempelserne i grænsesikkerheden. Nu greb Németh-regeringen chancen for at gå endnu videre. Med en ”pan-europæisk picnic” som påskud, planlagde Németh i samarbejde med Vesttyskland en hemmelig operation. Operationen, der skulle finde sted den 19. august 1989 ved Sopron i det nordvestlige hjørne af Ungarn, tæt ved den østrigske grænse, skulle sende i hundredvis af østtyskere over grænsen.

Under dække af at  skulle deltage i skovturen, som var tænkt som en fredsdemonstration, af en katolsk kirke i Zugliget-kvarteret, skulle en del af de mange DDR-flygtninge, som var søgt til den vesttyske  ambassade i Budapest simpelthen vandre over grænsen til Østrig. Nogle dage forinden blev flygtningene flyttet til den katolske kirke, hvor de blev forsynet med vesttyske pas. Flygtningene fik også  pamfletter med tysk-sprogede invitationer til skovturen. På pamfletten var trykt et kort med oversigt over picnic-området og – for retningsbestemmelsens skyld, naturligvis – den nærmeste grænseovergang til Østrig.

”Se mod Østrig og tjek passene…”

I forvirringen fik det ungarske indenrigsministerium ikke givet besked til de ungarske grænsevagter.  At situationen ikke endte i en tragedie skyldtes derfor langt hen ad vejen vagthavende ved grænsekontrollen, oberstløjtnant Arpád Bella´s snarrådighed og overblik.

Da Bella  den 19. august, 1989, en solrig lørdag, kl. 14.55 så en skare på 600 mænd, kvinder og børn målrettet sætte mod grænseovergangen, der da ikke bestod af stort mere end en træport, stod han overfor et grufuldt valg. Enten kunne han skyde ind i mængden eller simpelthen se den anden vej.  Han valgte det sidste. Med ordren ”Se mod Østrig og tjek passene hos dem, som måtte komme fra den side”, lod han flygtningene passere.

600 gik over grænsen. Efter denne succes besluttede Ungarn at åbne grænserne og tre uger senere passerede 10.000. Jerntæppet havde slået en dyb revne. To måneder senere faldt Berlin-muren.

Ungarn på slingrekurs

”Ingen af os, heller ikke Kohl, havde forudset Domino-effekten”, konstaterede Németh senere. For de to statsledere personligt blev effekten imidlertid meget forskellig. Aktionen reddede muligvis Helmuth Kohls politiske liv, som rivaler i partiet CDU på dette tidspunkt gjorde usikkert. Med murens fald var Kohls eftermæle konsolideret.

Németh derimod måtte se sig vraget ved valget i 1990, det første efter kommunismens fald. Han fik senere en  karriere som vicepræsident for den europæiske genopbygnings- og udviklingsbank. Ungarns egen ”genopbygning” har siden taget en slingrende kurs. I 2013 havde landet et underskud på 2.04 mio. euro, et tal,  der i europæisk sammenhæng har vakt bekymring. Samtidig er demokratiet under pres under den stærkt centralistisk-indstillede premierminister Victor Orbáns styre.

Kilder:

Hungary´s Peaceful Revolution, Der Spiegel, 29. maj, 2009

The Man who opened the Iron Curtain, BBC, 26. oktober, 2009

How Hungary let Germans Go, BBC, 19. august, 2009

Andreas Oplatka: Der Erste Riss in der Mauer, Paul Zsolnay Verlag, 2009.