Har Rusland allerede vundet kampen om Arktis?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Har Rusland allerede vundet kampen om Arktis? Det spørgsmål forsøger Joanna Hosa at besvare i en analyse for den liberale tænketank ECFR. Arktis kan blive helt isfri omkring 2040, forudsat klimaforandringerne fortsætter, og sker det, kan Rusland blive den store vinder.

I hvert fald handler Rusland mere målrettet og konsekvent end konkurrenterne. Arktis formodes at indeholde store reserver af olie og gas. Og klimaforandringerne er godt i gang med at skabe en ny nordlig havrute, som vil forkorte rejsetiden fra Asien til Europa med 35-40 pct.

Denne sommer var ”Venta Maersk” første kommercielle containerskib, der med succes gennemførte turen helt fra Vladivostok til St. Petersburg. Tidligere i år havde det russiske gasselskab Novatek bragt en ladning flydende gas (LNG) til Kina. Det tog 19 dage, hvor turen via Suez normalt tager 35.

Rusland har i dag 40 isbrydere, nogle drevet med a-kraft. USA derimod har i dag kun to isbrydere. Det kan tage op til 10 år at udvikle og bygge isbrydere af den nyeste type. Så Rusland er indtil videre klart i en førerposition, og de atomdrevne isbrydere, som Rusland besidder, er de dieseldrevne overlegne.

Rusland er som bekendt ikke alene om at have opmærksomhed rettet mod Arktis. Også USA, Canada, Norge, Danmark, Sverige, Finland og Island er på banen. Det gælder også Kina, der ser sig selv som en ”arktisk supermagt” og investerer i en flåde af isbrydere i den hensigt at få skabt en ”polar silkerute”.

Nogle har, siger Joanna Hosa, ikke med urette, sammenlignet spillet om Arktis med det 19. århundredes ”great game” i Centralasien. Arktis er reguleret gennem flere traktater, frem for alt FNs Havretskonvention (UNCLOS) fra 1982 og dertil Det Arktiske Råd”. Men udlægningen af traktaterne er ikke overraskende forskellige og giver anledning til strid om grænserne til havs, fx ud for den 1800 km lange Lomnosovryg, der menes at være rig på olie og gas. Den strid berører i høj grad forholdet mellem Grønland, Rusland og Danmark.

Selv om Rusland ikke får alle ønsker opfyldt territorialt vil det kunne drage fordel af at kunne overvåge den nordlige rute og drage fordel økonomisk af den stigende trafik via Arktis generelt. Med det formel er allerede fra russiske side blevet oprettet Nordhav Rute Administrationen, der er en føderal institution, som giver tilladelserne til at benytte den nordligere rute og assisterer isbryderne