Græsk protest over EU udtalelse om Ukraine

Alexis Tsipras  Foto: Joanna

Alexis Tsipras Foto: Joanna

Ukraine/Grækenland/EU: Den nyvalgte græske premierminister og formand for partiet Syriza, Alexis Tsipras, er knap nok blevet valgt, men har ifølge internationale medier allerede protesteret over en fælles EU udtalelse omkring Ukraine.EU har tirsdag officielt fordømt de seneste begivenheder i Østukraine og opfordret Rusland til at stoppe sin støtte til de østukrainske separatister samt fordømme separatisternes militære fremfærd. Udtalelsen opfordrer ligeledes EU`s medlemslandes udenrigsministre til at overveje nye sanktioner mod Rusland.

Ifølge den græske premierministerkontor er udtalelsen sendt ud på vegne af hele EU, men uden, at Grækenland blev informeret om indholdet og spurgt om samtykke. Det er man sur over i Grækenland.

”I denne sammænhæng vil vi gerne understrege manglende samtykke fra vores land. Vores utilfredshed over situationen er blevet tilkendegivet i en telefonsamtale med EU`høje repræsentant for udenrigsanliggender Mogherini,” står der i en officiel udtalelse fra den græske premierministerkontor.

Internationale medier peger på, at Grækenland per tradition har et godt forhold til Rusland, og at landet kan vise sig at være et problem, når sanktionerne mod Rusland kommer på dagsorden igen. ota

Share This