Ad

Grænsekrigen mellem Kirgisistan og Tadjikistan, holder våbenhvilen?

Grænseområderne i Tadsjikistan Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tadsjikistan/Kirgisistan: 29. april udbrød der grænsekrig mellem Tadjikistan og Kirgistan, blot to dage efter lykkedes det at få forhandlet en våbenhvile på plads. Om den vil holde er ikke sikkert. Der har været kampe langs grænsen også 2. maj, et døgn efter våbenhvilens indgåelse. Der har også været protester mod våbenhvilen især i Bisjkek, hovedstaden i Kirgisistan.

Rusland og EU har begge været på banen for at få neddroslet konflikten. Sergei Lavrov, Ruslands udenrigsminister har således været i telefonisk kontakt med Kirgisitans udenrigsminister Ruslan Kazakbaev og Tadjikistans Sirojiddin Mukhriddin og opfordret de to lande til at få genskabt godt naboskab, normalisering og tillid.

De væbnede sammenstød brød ud 29. april omkring Gulovni vandfordelingsfaciliteten. Over 40 er dræbt, alene 34 på den kirgisiske side. Flere byer langs med grænsen er delt på grund af krigen. Konflikten er et bevis på, at også problemer omkring klima og vandforsyning kan skabe krige.

Problemet er, som sagt i ”Eurasianet” (1.5.2021), at der endnu ikke er blevet aftalt en endelig grænse mellem Kirgisistan og Tadjikistan. Grænsekonflikter er ikke ukendt andre steder i Centralasien. Bedst kendt er den nu årtier lange konflikt mellem Adserbajdan og Armenien omkring ”enklaven” Nagorno-Karabakh.