General: Rusland er USA`s største trussel

Joseph Dunford Foto: US Military

Joseph Dunford Foto: US Military

Rusland/USA: Rusland udgør den absolut største sikkerhedstrussel for USA. Det sagde general Joseph Dunford i det amerikanske senat torsdag, skriver flere internationale medier.

General Dunford betegner Ruslands opførsel for bekymringsfuld. Rusland er en atommagt, som ligeledes er i stand til at bryde enigheden blandt USA`s allierede, siger han.

Han mener ligeledes, at det ville være klogt at levere amerikanske våben til Ukraine, så det ukrainske militær kan bekæmpe de prorussiske separatister.

Joseph Dunford er ikke den første amerikanske militærmand, som betegner Rusland som en trussel. Onsdag sagde ligeledes Deborah James fra Pentagon, hvis ansvar er det amerikanske flyvåben, at Rusland er USA`s største trussel.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov udtrykker bekymring over de amerikanske udmeldinger, som han betegner som ”en kunstigskabt situation, som intet har tilfælles med realiteten og Ruslands planer”. ota

Share This