Gdansk: en by under opblomstring

Historiens har været barsk i Gdansk, men byen har alligevel formået  at udvikle sig til et af Polens kulturelle og økonomiske centre, og en af de mest interessante polske byer at besøge.

Af Ota Tiefenböck

Polen: Historien har ikke altid vist sig fra sin pæne side i Gdansk. Byen, hvis historie går tilbage til året 997, har flere gange i historien været udsat for overgreb og ødelæggelser.

Anden Verdenskrig begyndte paradoksat nok i Gdansk, på byens halvø Westerplatte, hvor en polsk militærdepot blev den 1. september 1939 angrebet af tyske styrker. Ved krigens afslutning blev Gdansk nærmest jævnet med jorden og hovedparten af byens dengang tyske befolkning måtte flygte fra byen.

Gdansk formåede at rejse sig. Nye indbyggere kom til og byens historiske centrum blev genopbygget sten efter sten. Genopbygningen af Gdansk gamle by har været afgørende for, at byen har bevaret sin gamle historiske storhed og lidt af den flerekulturelle identitet, Gdansk har været kendt for tidligere i historien.

I dag er Gdansk en by, der er absolut værd at besøge. Byen har mange seværdigheder, som gør Gdansk til noget særligt. For eksempel byens gigantiske kirke, Mariakirken, som med sine 105 i længde og 66 meter i bredde regnes for at være verdens største murstenskirke. Kirken er bygget i perioden 1343 til 1502 og optager en grund på 0,5 hektar. Den kan rumme op til 25.000 mennesker.

Listen over seværdighederne i Gdansk er lang, og hovedparten af dem ligger i gåafstand i Gdansks gamle by. Den gamle by byder også på massevis af hyggelige caféer og gode restauranter, hvis priser fortsat ligger langt under de danske. Skulle man alligevel komme til at kede sig mens man er i byen, kan man besøge de to nærliggende byer – Sopot, som er en af polske bedste badebyer eller havnebyen Gdynia. Byerne, hvor Gdansk står for det historiske, Gdynia for det moderne, mens Sopot ligger midt i mellem, supplerer godt hinanden og er forbundet med jævnlige togforbindelser, en slags S-tog.

Share This