Fra pandemi kapitalisme til krigskapitalisme
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Verden: I 2020 fik vi COVID-19 pandemien. Den skulle få store følger for den internationale verdensorden. Medicinalindustrien havde gyldne dage. Jagten på sundhedspersonale nåede nye højder, og udgifterne til hospitaler steg drastisk. Verdenshandelen blev ramt af øget protektionisme og nedgang i verdenshandelen (“slowball’isering”). Spændingen mellem USA og Kina tog yderligere til. Da pandemien fladede ud, fik vi krigen i Ukraine. Som fint beskrevet i det polske ugeskrift “Przeglad” gik vi fra pandemikapitalisme til krigskapitalisme.
Krigskapitalisme har vi stadig, her godt 500 dage efter krigens udbrud. Krige, kriser og sanktioner beriger banker, rustningsindustrier og spekulanter inden for korn og fødevarebranchen. Bankerne kunne iflg. analyser fra MacKineay og Financial Times i 2022 notere de største overskud i 14 år med en forrentning på i gennemsnit 11.5-12.5 pct. De amerikanske bankers overskud var i 1. kvartal i år på hele 80 mia. dollar. Store polske banker som Pekao, Santander og MINGhar også klaret sig godt.
Den amerikanske våbenlobby har gyldne tider. Det militær-industrielle kompleks lever i bedste velgående også i 2023. Firmaer som Northrop Grumman, Lockheed Martin og Raytheon har en grund til at være særlig tilfredse. De samlede våbenkontrakter var i slutningen af 2022 på 50 pct. over niveauet året før, på 205 mia. dollar svarende til en stigning på 90 mia. Iflg. portalen Intercercept køber over halvdelen af verdens autoritære stater nu våben i USA. Til regulære våben skal føjes salg af droner, aflytningsudstyr, fx Pegasus, samt elektronisk overvågningsudstyr. Tyrkiet er nu blandt verdens 10 største våbeneksportører.
De sektorer der sælger korn og fødevarer har også tjent god. De har særlige egenskaber. Markedet er meget uigennemsigtigt og yderst spekulativt. Det i sig selv har bidraget til prisstigningerne. I EU blev i 2022 udbetalt 350 mia. euro til at holde forbrugerne blot nogenlunde skadesfri. Ukraines gigantlandbrug, typisk på over 1.000 ha og ejet af oligarker, vil helt sikkert være stand til at udkonkurrere de mindre europæiske brug, hvis de får fri adgang til EU markedet, hvilket er kravet fra Kiev. Ukrainsk medlemskab vil kræve dybe reformer af EUs nuværende landbrugsordninger. Forhandlingerne herom bliver både svære og yderst dramatiske.
I energisektoren opnåede giganterne Shell, BP, Equinora, Total, Exxon, Mabik og Chevron i 2022 et overskud samlet på over 200 mia. dollar. Hovedårsagen er sanktionerne mod Rusland, der har ramt den russiske eksport af olie og gas og ført til store prisstigninger på energi til Europa fra USA og mellemøstlige lande. Indien og Kina til gengæld har fået lavere priser på import af olie og gas fra Rusland. De 200 mia. dollar er mere end den samlede humanitære, militære og finansielle støtte til Ukraine i 2022.
Energisektoren har som våbenindustrien stor interesse i, at krigen fortsætter uendeligt.
Kort sagt, ikke-statslige aktører er og bliver afgørende for krig og fred også i Ukraine. Det er der al god grund til at huske, når de 31 NATO lande mødes i Vilnius 11.-12. juli.