Fortsætter slaget om Ukraine på Krim?

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Pivadeny bugten i Sevastopol, hvor den russiske Sortehavsflåde holder til. Foto: Ota Tiefenböck

Den russiske befolkning på Krim har flere gange anmodet om russisk militærhjælp, og der er en overhængende fare for, at russerne udnytter situationen på samme måde som det er sket i Georgien i 2008, hvor russerne invaderede Sydossetien og Abkhasien.

Kommentar af Ota Tiefenböck

Den nu tidligere præsident Viktor Janukovitj er nu officielt eftersøgt for massedrab og er eftersøgt over hele landet. Det formodes, at han skjuler sig på den ukrainske halvø Krim, som sammen med det østlige Ukraine regnes for Janukovitjs og Ruslands bastion. Stemningen på Krim, hvor 60 procent af befolkningen er etniske russere, er anspændt og præget af separatisme. I går demonstrerede etniske russere foran Krims parlament, og viste deres utilfredshed med de nye ukrainske magthavere. Den russiske befolkning på Krim har flere gange anmodet om russisk militærhjælp, og der er en overhængende fare for, at russerne udnytter situationen på samme måde som det er sket i Georgien i 2008, hvor russerne invaderede Sydossetien og Abkhasien.
Situationen på Krim bliver yderligere kompliceret af, at halvøens oprindelige befolkning Krimtatarerne, i modsætningen til de russiske magthavere på Krim, støtter de politiske omvæltninger i landet og ser de nye omvæltninger som en chance for at få opfyldt deres grundlæggende menneskerettigheder. Forholdet mellem Krimtatarerne og den russiske befolkning på halvøen har i mange år været meget anspændt. Tatarerne blev i 1944 deporteret af Stalin til Centralasien og fik først mulighed for at vende tilbage efter Sovjetunionens opløsning – lige siden dengang er de blevet set som trussel af russerne, som er flyttet til øen efter tatarernes deportation.

Det formodes, at der på Krim arbejder flere grupper provokatører, hvis formål er at øge spændingen og gyde jorden for en russisk invasion. Der er i løbet af de seneste dage blevet ødelagt flere statuer af Lenin. Krimtatarernes organisationer har fordømt ødelæggelserne og kalder dem for et forsøg på at øge spændingen på halvøen. Tatarernes leder Mustafa Jemilev har opfordret til at bevare roen, men forlanger, at alt forsøg på separatisme fra russernes side bliver restforfulgt. Det russiske fællesskab i havnebyen Sevastopol anmodede allerede torsdag russerne om at gribe ind og hjælpe den russiske befolkning på halvøen. Russerne har i forvejen egne soldater på halvøen, der Sevastopol, er havnebyen for den russiske Sortehavsflåde. En eventuel russisk invasion på Krim vil derfor ikke være noget problem for russerne. Den tidligere georgiske præsident, Mikheil Saakasjvili advarede i går ukrainerne og det internationale samfund om, at russerne ønsker at skabe en korridor langs Sortehavet, fra den georgiske udbryderprovins Abkhasien, den russiske Krasnodar region, Krim og Odessa til Moldova og den russisk-besatte del Transdnjestr.

Share This