Fem Balkan lande ønsker at fremskynde EU-medlemskabet

Balkan Foto: Peter Fitzgerald

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Balkan: I oktober skal EU afholde topmøde om Vestbalkan. Sidste møde blev afholdt i Berlin i 2022. Som forberedelse til mødet i oktober holdt lederne fra fem lande, Albanien, Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina 17. juli et forberedende møde i Tirana med Albaniens ministerpræsident Edi iRama som vært.

EUs kommissær for udvidelse Oliver Varhelyi var inviteret med til mødet. På dagsordenen var opfyldelse af EUs vækst strategi og øget social integration. Dimitar Kovachevski, Nordmakedoniens ministerpræsident, erklærede, at EU medlemskab hviler på fire søjler, opfyldelse af kravene til at deltage i EUs indre marked, øget finansiel støtte fra EU til regionale projekter, øget samarbejde Balkan landene imellem samt økonomiske reformer.

EUs krav, nedfældet i “Københavner kriterierne”, blev skrevet for 30 år siden og gælder stadig. I sidste halvår af 2023 har Spanien EU formandskabet. Spanien vægter ikke EU udvidelse mod Balkan højt, det fremgår også af de prioriteringer, den spanske regering fremlagde op til op til overtagelsen af formandskabet. Ungarn er nok det land der prioriterer EU udvidelse mod syd-øst højest. Latinamerika, Caribien og Nordafrika har højere prioritet for Spanien. EU medlemskab for Vestbalkan har efterhånden været på dagsordenen i en del år.

Ukraine og Georgien har også udvist  interesse. At de to lande vil være i stand til at overhale ansøgerlandene fra Vestbalkan er højst tvivlsomt, uanset den udbredte opbakning til Ukraine i EU under krigen mod Rusland. Ukrainsk EU medlemskab vil kræve dybe forandringer i EU, især når det gælder landbrugspolitikken.

Share This