F.C. Københavns tjekkiske modstander præget af anti-islamisme

Det kontroversielle billede fra weekendens kamp  Foto: Supporters.cz

Det kontroversielle billede fra weekendens kamp Foto: Supporters.cz

Tjekkiet/Danmark: Den tjekkiske fodboldklub F.K. Jablonec, som i dag spiller en kvalifikationskamp i Europa League mod F.C. København i København, oplevede i weekenden anti-islamisk propaganda blandt klubbens fans. Det skriver tjekkiske medier.Klubbens fans viste under kampen i den tjekkiske liga mod Bohemians Prag et kæmpemæssigt anti-muslimsk billede af en gris i turban, som opfordrer til et Europa uden muslimer.

Klubben kan se nu frem til et politiefterspil. Politiet har en billeddokumentation fra kampen og er i gang med at undersøge, hvorvidt der ved visning af billedet er begået en kriminal handling.

Fodboldklubben undskylder episoden og meddeler at man vil tage sig af sagen, såsnart klubben er kommet hjem fra København.

Det er ikke første gang, at der under en fodboldkamp i den tjekkiske fodboldliga bliver vist billeder af anti-islamisk karakter. Den tjekkiske nyhedsserver Novinky regner med, at tendensen vil fortsætte i fremtiden. ota

Share This