EUs udvidelse på dagsordenen, men …

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: I oktober, under det spanske formandskab, er planlagt to møder om EUs mulige udvidelse. Lande på Vestbalkan samt Moldova, Georgien og Ukraine banker på EUs dør og gør det endnu højere her under krigen i Ukraine. EUs rådspræsident Charles Michel har talt om, at næste udvidelse vil kunne realiseres i år 2030. EUs kommissær for udvidelse, Oliver Varhelyi, er mere forsigtig. En ny udvidelsesrunde kræver, at både EU og ansøgerlandene “flerdobler” deres indsats og forud for udvidelsen gennemfører de nødvendige reformer. Det er forkert, siger han, at lægge sig fast på en bestemt tidsramme. Afgørende er politisk vilje og evne til at levere det, der er nødvendigt.

I maj tog EU et vigtigt skridt med den økonomiske vækstplan, som har til hensigt at øge investeringerne og afhjælpe det krigshærgede Ukraine økonomisk. EUs “executive enlargement package” vil blive præsenteret før de to planlagte møder i oktober. Her vil blive diskuteret, hvordan og under hvilke betingelser, nye lande kan blive optaget. Det sidst optagne land er Kroatien, der netop har markeret 10-året herfor. Reformer af EU vil også blive diskuteret på møderne i oktober, men meningsforskellene iøjnefaldende.

Varhelyi mener, at medlemslandene vil få brug for en tænkepause på nogle måneder efter møderne i oktober. Det er EU Rådet der træffer de endelige beslutninger. Måske EU topmødet i december vil kunne fremvise resultater. EU ansøgerlandene er meget forskellige. Tyrkiet og Serbien er et kapitel for sig. Ukraines optagelse er yderligere aktualiseret grundet krigen mod Rusland og EUs sanktioner mod netop Rusland. Også her oplever vi forskelle i holdninger.

Tyrkiet og Serbien er ikke med på sanktioner. Blandt EUs nuværende medlemslande er Ungarn et afvigende land. Som omtalt i Mr.East importerer Polen stadig store mængder flydende gas (LNG) fra Rusland, Tjekkiets import af olie fra Rusland er steget til over 2.3 mio. ton årligt, og Rumænien er ikke meget for at nedlukke  russisk ejede virksomheder. De forsøger at omstille sig, sådan at forblive i landet.  Polen, Tjekkiet og Rumænien bakker udadtil op om en hård linje over for Rusland. Men hensynet til egen økonomi kan veje tungere. Det er set før.