EU vil ikke tale med Putin, Polen og baltiske lande afviser Frankrig og Tysklands ønske

Foto: Amio Cajander

EU: EU stats- og regeringschefer er ikke blevet enige om at afholde et topmøde med den russiske præsident Vladimir Putin, meddelte den tyske kansler Angela Merkel til internationale medier efter EU mødet torsdag. Forslaget fra Tyskland og Frankrig om at afholde et topmøde med Rusland er blevet afvist efter et tre timers natmøde i Bruxelles.

Det var især de baltiske lande og Polen, der var imod. Ifølge disse lande skal Moskva begynde at opfylde nogle EU-krav inden et eventuelt topmøde kan blive en realitet.

Konklusionerne af mødet i går er mulighed for dialog med Rusland inden for områder af fælles interesse, men også forberedelse af mulige yderligere økonomiske sanktioner. Resultatet er en betydeligt mindre gunstig tone overfor Moskva end den oprindelige tekst, der var foreslået af Berlin og Paris.

Tyskland og Frankrig forsøgte desuden at presse på for en generelt mere imødekommende tone overfor Rusland, som dog heller ikke blev efterkommet på topmødet efter pres fra Polen og især de baltiske lande. ota

Share This