EU topmødet, svære emner på dagsordenen

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: EU topmødet den 26.-27. oktober har svære emner på dagsordenen, frem for alt krigen mellem Israel og Hamas samt, ikke at forglemme, krigen i Ukraine og skærpelse af sanktionerne mod Rusland. En stigende “Ukraine træthed” har bredt sig i flere EU medlemslande. Det bliver ikke let at finde frem til en fælles erklæring. I udkastet til erklæring bliver talt om fortsat økonomisk og militær støtte til Ukraine og fortsatte sanktioner med Rusland. Det helt store spørgsmål er: i hvilke formuleringer vil det ske ?

Den stærkt stigende militære og økonomiske støtte til Ukraine kræver ændringer i EUs nuværende budget, medlemslandene skal betale mere. Ukraine mener, at landet næste år vil få brug for mindst 42 mia. euro ekstra. Spørgsmålet om at starte optagelsesforhandlinger med Ukraine allerede fra nytår deler også vandene. Flere EU lande, ikke kun Ungarn, er imod. Spændende bliver, hvordan Robert Fico, Slovakiets genvalgte ministerpræsident, vil forholde sig.

Vil han følge Viktor Orbán eller snarere Italiens Giorgia Meloni, der har modereret Ukraine-politikken for at undgå EU sanktioner? Regeringspartneren, partiet “Hlas” (“Stemme”), er for en mere blød linje. Både Hlas og Smer-SD er med i den socialistiske gruppe i Europa-Parlamentet. De risikerer at blive ekskluderet, hvis de ikke makker ret.  

Iflg. udtalelser til slovakiske medier vil Fico forfølge en ret hård linje både i spørgsmålet om fortsat våbenhjælp til Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas. De israelske bombardementer og drabene på uskyldige palæstinensere bør også nævnes i den fælles sluterklæring. Hverken Fico eller Orbán er meget for yderligere at skærpe sanktionerne mod Rusland.

Polen har endnu ikke fået en ny regering. Den siddende ministerpræsident (Morawiecki) vil givetvis står for den hårde linje over for Rusland. At yde flere penge til EUs budget vækker ikke begejstring, men kan blive nødvendigt. Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har at dømme efter polske medier torsdag ikke opgivet at få Bondepartiet (PSL) til at opgive regeringssamarbejde med Donald Tusk’s Borgerkoalitionen (KO) og Nyt Venstre.

PiS tilbyder efter sigende PSL en gunstig fireårig aftale om landbruget for at springe fra regeringsforhandlingerne og i stedet agere støtteparti for en mindretalsregering ledet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Om det sker, er langt fra sikkert. Lige nu tyder alt på, at præsident Andrzej Duda vil gøre sit bedste for at trække regeringsforhandlingerne i langdrag for at åbne op for andre muligheder end en regering ledet af Donald Tusk. Kort sagt, den politiske fremtid i Polen er ikke på plads.