Etniske uroligheder rammer Makedonien
Makedonien: Livtidsdomme for seks formodede radikale muslimer fik i weekenden sindene i kog i den makedonske hovedstad Skopje. Det skriver nyhedsserveren Balkan Insight. SE EN VIDEO FRA SKOPJEDe seks er blevet dømt for drabet på fem etniske makedonere i 2012, og det har udløst vrede blandt etniske albanere, som stødte sammen med politiet. Der meldes om omkring 20 tilskadekomne politimænd og adskillelige demonstranter.
Protesterne begyndte ifølge Balkan Insight fredag efter fredagsbønen i Skopje kvarteret Cair, som hovedsageligt er beboet af albanske muslimer, og udviklede sig hurtigt til regulære kampe mellem politiet og de demonstrerende.
Det lykkedes politiet i løbet af lørdagen at få styr på de demonstrerede, som beskrives som ekstrem voldelige. ota