Et fælles russisk-hviderussisk parlament?

Parlamentet i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Rusland/Hviderusland: Aleksander Lukasjenko og Vladimir Putin skal iflg. Hvideruslands ambassadør i Rusland, Vladimir Syamashka være enes om oprettelse af et fælles parlament og en fælles regering i overensstemmelse med Unionstraktaten fra 1999. Det skriver “Emerging Europe”.

Iflg. Syamashka har de to præsidenter opstillet “ambitiøse mål”, herunder oprettelse af et fælles skattesystem, et fælles olie, gas og el marked og altså også etablering af et fælles parlament og regering.

De to lande vil forblive uafhængige, men flere beslutninger skal tages i fællesskab. Reelt taler vi om en konføderation.  Detaljerne skal afklares i de kommende uger. Forhandlingerne om en aftale har stået på i flere måneder.

20 ud af 31 “roadmaps” er allerede besluttet på tidligere møder mellem de to landes ministerpræsidenter, Sergey Rumas og Dmitri Medvedev. Den ny aftale ventes underskrevet den 7. december. søren.riishøj

Share This