Erdogan ringer rundt, efter Putin er Rouhani i røret

Irans præsident Hassan Rouhani Foto: Meghdad Madadi

Irans præsident Hassan Rouhani Foto: Meghdad Madadi

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Søren Riishøj_2Rusland/Tyrkiet/Iran: Erdogan har efter det mislykkede kupforsøg den 16. juli ikke alene holdt et telefonmøde med Vladimir Putin men også med Irans præsident Hassan Rouhani.
Iflg. Den Islamiske Republiks Nyhedsagentur (IRNA) erklærer Erdogan sig villig til at arbejde tæt sammen med Rusland og Iran “for at få skabt stabilitet i regionen”.
Det kan måske skabe en hel ny tyrkisk-russisk-iransk akse også omkring Syrien, og det er næppe godt nyt for Washington og Bruxelles, der bestemt ikke ønsker at blive udfordret af en så stærk modalliance.
Rouhani henviste indirekte hertil ved at sige, at regionen “ikke skal styres af terrorister og visse supermagter”.
Et planlagt møde mellem Erdogan og Putin ventes iflg. ITAR-TASS at finde sted i begyndelsen af august måned.
Share This