Er vi blevet for passive og kedelige i Vesten?

 

I efteråret 2013 skabte den tjekkiske kunstner David Cerny en kæmpemæssig fuck finger, som peger mod slottet, hvor den tjekkiske præsident bor. Det skete i protest mod præsidentens kontroversielle udtalelser.  Foto: David Cerny

I efteråret 2013 skabte den tjekkiske kunstner David Cerny en kæmpemæssig fuck finger, som peger mod slottet, hvor den tjekkiske præsident bor. Det skete i protest mod præsidentens kontroversielle udtalelser. Foto: David Cerny

Af Ota Tiefenböck

Ota -nyt billedeBLOG: Den tjekkiske politisk aktivist Vit Jedlicka har grundlagt et nyt land. Det hedder Liberland og er et tidligere ingenmandsland mellem Kroatien og Serbien. Idéen med Liberland er ikke at sætte sig selv i fokus, men derimod et forsøg på at skabe et anderledes samfund og sætte spørsgmålstegn ved den samfundsordning, vi lever under.Det er umiddelbart tvivlsomt, hvorvidt projektet med Liberland lykkes, men det er til gengæld ganske sikkert, at projektet sætter gang i diskussioner og tanker omkring det politiske landskab og de respektive samfundsformer mennesker lever under. Sætter spørgsmålstegn, skaber diskussion og vel at mærke gør det på en måde, alle kan forholde sig til.

Ikke kun den intellektuelle elite, som fører endeløse diskussioner i elitære tv-programmer og aviser, men også ganske almindelige mennesker med en ganske almindelig hverdag.

Femen`s Sasha Sevtjenko  Foto: Femen

Femen protesterer topløse, her er det Sasha Sevtjenko Foto: Femen

Liberland er endnu et eksempel på nogle de begivenheder, der på det seneste tvinger os til at tage stilling, forholde os til en problematik, diskutere.

Vi har oplevet det samme for eksempel med den ukrainske feministgruppe Femen, det russiske punkband Pussy Riot eller den tjekkiske kunstner David Cerny, som alle benytter former, vel at mærke uden vold, som tvinger os til at tænke. Det gælder uanset om man synes om indholdet af deres seancer/happenings eller protester eller om den sag, de kæmper for.

Pussy Riot på Den Røde Plads  Foto: Denis Bochkarev

Pussy Riot på Den Røde Plads Foto: Denis Bochkarev

Jeg ved ikke, om jeg tager fejl, men jeg synes, det er længe siden, vi i Danmark og Vesteuropa generelt har oplevet ægte politisk aktivisme, hvor det er et ønske om forandring og ikke egoisme eller selviscenesættelse der er drivkraften. Hvor støtte til et kontroversiel eller blot anderledes synspunkt skaber diskussion, hvor alle kan være med og forholde sig til.

Jeg tænker på, hvor er de unge mennesker, som ønsker at skabe noget nyt, sætte spørgsmålstegn ved det bestående, hvor er de danske politiske aktivister? Findes der nogen i Danmark over hovedet, eller de ved at være en uddød race, som i dag mest er interesseret i, hvad farve deres næste par Nike sneakers skal have.

Hvis de findes, så kunne de muligvis rette deres blik mod Øst- og Centraleuropa, som er et godt bevis på, at politisk aktivisme ikke nødvendigvis er ensbetydende med molovcocktails og ødelæggelse. Det allervigtigste er nemlig, at man har noget på hjerte.

Har du lyst til at deltage i en diskussion om emnet? Like vore facebook-site og deltag i diskussionen der. Har du ikke læst artiklen om Liberland, kan du gøre det her.

Share This