En demografisk katastrofe lurer i Polen
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: Iflg. beregninger fra FN risikerer Polens befolkningstal at falde drastisk. Det skriver Agnieeszka Niewinska i det polske ugeskrift ”do Rzeczy”. I værste tilfælde vil befolkningstallet dale fra nuværende knap 40 mio. helt ned til blot 17 mio.!
FN opstiller forskellige scenarier, et optimistisk, et pessimistisk samt et ”mellemscenarie” (midt imellem). Iflg. mellemscenariet vil tallet for år 2100 være 21.2, ca. en halvering. Men som med vejrudsigter er prognoser for befolkningstal noget sikrere, hvis vi tager en kortere periode.
Ser vi frem til år 2040 vil der for Polen være tale om et fald fra de nuværende 38.2 mio. ned til 34.6 mio., i 2050 ned til 32.4 mio. Skal befolkningstallet være uændret forudsættes, at hver kvinde i gennemsnit får 2.1 børn (”fertilitetskvotienten”), men det tal kan få, om noget europæisk land leve op til.
I Polen er tallet lige nu blot 1.32, langt under det ønskede niveau og lavere end i andre EU-lande. For Frankrig der har ført en aktiv politik for at hæve fødselstallet er tallet 1.96, Irland 1.92, Litauen 1.7, Tjekkiet 1.57 (en stigning over de sidste år) og Ungarn 1.45 (en svag stigning). Skal situationen i Polen rettes op kræves der en aktiv befolkningspolitik.
Regeringen har godt nok hævet børnetilskuddet for flerbørnefamiljer (”500+) programmet), men det er ikke tilstrækkeligt, fastslår Niewinska. Forældre skal have længere orlov efter fødsler, arbejdstiden skal gøres mere fleksibel, der skal være bedre dækning med børnehaver, vuggestuer og børnehaveklasser og forholdene på boligmarkedet skal mærkbart forbedres.
Dertil skal der, siger hun, satses på mere arbejdskraft fra især Hviderusland og Ukraine, de to nabolande til Polen. Andre lande i Europa og ikke mindst i Østeuropa kender problemet. I Bulgarien forventes befolkningstallet over de næste årtier at dale med måske op til 37 pct. Hertil kommer fortsat udvandring. I den forbindelse vil vi måske opleve en ond cirkel, da udvandring af unge i den arbejdsdygtige alder umuliggør høj økonomisk vækst og dermed udligning i levevilkår i det ny og gamle Europa.