Duda udnævner Morawiecki som første forhandlingsleder

Morawiecki Foto- Kancelaria Premiera

Polen: Polens Præsident Andrzej Duda udpegede sent mandag Mateusz Morawiecki, ministerpræsident i den hidtidige regering ledet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) som første forhandlingsleder med henblik på at få dannet en ny polsk regering. Han har et par uger til at gøre sit arbejde. Lykkes det ikke, hvilket er sandsynligt, er det op til det nyvalgte parlament at udpege en ny. Og det bliver uden tvivl Donald Tusk, der derefter skal forsøge sig.

Oppositionen har med 248 mandater et flertal og havde kraftigt opfordret Duda til at udpege Tusk som forhandlingsleder med det samme for at undgå unødigt tidsspilde. PiS håber at lokke Bondepartiet (PSL) over til sig, men det forekommer urealistisk. Med sin beslutning forlænger Duda dannelsen af den ny regering og viser, at han vil gøre livet svært for den kommende regering. Der er først præsidentvalg i 2025. Søren.Riishøj

Share This