Duda er Polens nye præsident
Polen: Polens nye præsident hedder Andrzej Duda. Det står klart søndag aften, selvom der fortsat mangler at få optalt en del stemmer, skriver Gazeta Wyborcza. Ifølge exit poll søndag aften fik Duda 53 procent af stemmerne, mens Bronislaw Komorowski må nøjes med 47 procent. Ifølge den polske tv station TVN 24 er stemmefordelingen henholdsvis 52 og 48 procent.
De første statistikker fra analysevirksomheden Ipsos viser, at Duda står stærkest i de polske landsbyer og provinsbyer, mens Komorowski havde mest støtte i de større polske byer.
Uddannelsesmæssigt er det arbejdere og polakker med lavere uddannelse, der har stemt på Duda.
Vælgerne er ligeledes skarpt opdelt geografisk, hvor hele det vestlige Polen stemte på Komorowski og omvendt på Duda i det østlige Polen. ota