Det kontrollerede magtskifte i Kasakhstan: Vil Rusland bruge fremgangsmåden i 2024?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kasakhstan/Rusland: Magtskiftet i Kasakhstan 19. marts var nøje planlagt. Ingen i Astana ønskede at være vidner til de scenarier der udspandt sig i Usbekistan og Kirgisistan, hvor de nye ledere straks indledte et retsopgør med familiemedlemmer og inderkredsen omkring de gamle magthavere for at konsolidere deres egen magt position. Det konstaterer Mariya Y. Omelicheva i en analyse for ”New Eastern Europe”.

Heller ikke det ukrainske scenarie, borgerkrig og blodigt magtopgør blandt de nye ledere er tillokkende. Både Moskva, Bruxelles og Washington deler uden tvivl dette synspunkt. Ingen ønsker ustabilitet og kaos. Nursultan Nazarbajev havde været landets ubestridte leder lige siden uafhængigheden og har vundet fem valg til posten med over 90 pct. i første valgrunde. I 2005 besluttede parlamentet at gøre det muligt at blive genvalgt ud over to perioder, og i 2010 fik Nazarbajev livslang immunitet og titlen ”Elbasy” (”nationens leder”).

Nazarbajev’s styre i 30 år har været kendetegnet ved en uophørlig kamp om landets naturressourcer. Han fik sikret kontrollen over de strategiske sektorer af økonomien via nære personlige netværk og forhindrede ad den vej fremkomst af magtfulde politiske og økonomiske konkurrenter. I 2017, i forventning om Nazarbajevs snarlige afgang, blev der gennemført en forfatningsreform, som i et vist omfang begrænser præsidentens magt og samtidig opgraderer landets Sikkerhedsråd.

Nazarbajev vil efter sin fratræden som præsident være livslang leder af dette magtfulde råd og er stadig leder af partiet Nur Otan. Midlertidig præsident er den tidligere formand for senatet Kassym-Jomart Tokajev. På sigt vil Nazarbajevs datter, Darigha Nazarbajeva, ny formand for Senatet, måske blive præsident. Også Samat Abisz, viceformand for det nationale sikkerhedsråd, er i spil. Valget af Tokajev som midlertidig præsident er et klogt valg, mener Omelicheva. Han er en erfaren diplomat og vil uden tvivl videreføre Nazarbajevs kloge multivektor-politik, afbalancere forholdet til Rusland, Kina, EU og USA.

Spørgsmålet er om Kasakhstan-optionen vil danne model for Rusland i 2024, hvor Putin formentlig træder tilbage. Det spørgsmål diskuterer Tatyana Stanovaja i en analyse for ”Carnegie Endowmen”. Der er, siger hun, ikke tvivl om, at der skeles til Kasakhstan. I Rusland mener flere, at også Putin efter sin fratræden får posten som leder af det nationale sikkerhedsråd. Men Putin er ikke i samme grad ”nationens fader”, dertil er han på for lang afstand fra folket. Han har slet ikke i samme grad som Nazarbajev en familie, der skal tages hånd om.

Putin blev skilt for en del år siden, hans døtre er på lang afstand af politik. Putin er mere optaget af stabilitet i den førte politik, når det gælder Krim, Kina, Syrien og kampen mod vestlig dominans. Putins popularitet er dalende, men han frygter tilsyneladende ikke kaos og kollaps. De fleste hælder til den anskuelse, at skiftet i Rusland vil finde sted gradvist og afmålt, måske med et ”tandemokrati” i en overgangsperiode, sådan som Rusland oplevede det i årene 2008-12 – dengang med Putin som ministerpræsident og Medvedjev som præsident.