Det forestående G-20 møde: russisk diplomatisk fremstød

Kreml Foto: Pavel Kazachkov

Kreml Foto: Pavel Kazachkov

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Rusland: Rusland vil benytte det nært forestående G-20 topmøde i Kina til et større diplomatisk fremstød. Det oplyser Kremls pressetjeneste.

Mødet holdes i byen Hanzhou, og hovedpunktet på dagsordenen er bedre koordinering af den økonomiske og finansielle politik. Der skal være aftalt separate uformelle møder med Storbritanniens Theresa May, Tyrkiets Recep Erdogan, Saudi Arabiens prins Muhammed bin Salman, Japans Shinzo Abe, Egyptens Abdel Fattah el-Sisi samt Argentinas præsident Mauricio Macro.

Med Sisi skal bl.a. diskuteres bygning af det første atomkraftværk i Egypten. Kort sagt en meget omfattende mødeproblem både op til og under mødet, hvilket understreger Ruslands satsning på at bryde isolationen.

Omkring G-20 møderne afholdes traditionelt et møde mellem BRICS-landene, og det bliver også tilfældet denne gang. I den forbindelse skal Putin også møde Kinas præsident Xi Jinping. Her er spørgsmålet om bedre koordination mellem Den Eurasiske Union og Kinas Silkevejsprojekt endnu engang sat højt på dagsordenen.

Det er usikkert om Putin skal mødes med Obama, men det kan ikke helt udelukkes at det vil ske, lyder det fra Kreml. Forholdet mellem Putin og Obama er ikke godt, men Rusland satser til gengæld på “re-set” i forhold til den ny regering i London.

Der vil også blive holdt bilaterale drøftelser mellem Rusland og Frankrig og Rusland og Tyskland om Ukraine og Minsk processen og fremtiden for Normandiet formatet for forhandlinger om fred i Ukraine. Hverken Minsk-processen eller Normandiet-formatet har det særlig godt for tiden. Tyskland overtager formandskabet for G-20 i 2017 og vil derfor under mødet præsentere et program for de næste møder.

Share This