Derfor får EU særdeles svært ved at banke Polen på plads

Polen udfordrer endnu engang EU, som har sat alle sejl til at få landet til at makke ret. Lov- og Retfærdighedspartiet vil nu lytte – ikke til Bruxelles og ikke til den politiske opposition, men til sine egne vælgere.

Af Ota Tiefenböck

Polen: Europa-Kommissionen indledte mandag i sidste uge en sag mod Polen. Kommissionen mener, at den polske højesteretslov undergraver principperne om retsvæsnets uafhængighed og som sådan er uforenelig med grundlæggende demokratiske principper i EU.

Polen har en måned til at reagere på kommissionens initiativ. De første reaktioner tyder på, at den polske regering ikke er indstillet på at efterkomme kommissionens kritik. Der skal formentlig massive demonstrationer og dårlige meningsmålinger til, hvis Polens regerende parti skal komme på andre tanker. Det ser ikke umiddelbart ud til, at det bliver tilfældet. Den seneste meningsmåling, lavet af IBRIS for Rzeczpospolita viser, at Lov og Retfærdighedspartiet er det eneste polske parti der er i fremgang og kan notere sig støtte fra 37,4 procent af polske vælgere.

Polakkernes reaktion – og regeringspartiets evne til at gøre striden til en indblanding i polske interne forhold – vil være afgørende for den nuværende styrkeprøve. I 2019 venter parlamentsvalget. Der er derfor ganske meget på spil for Lov- og Retfærdighedspartiet, som derfor vil træde varsomt.

EU’s muligheder synes ikke umiddelbart at være store. En fortsættelse af striden vil kaste EU ind i et indtil videre uudforsket område, og vil kunne få store konsekvenser for lignende sager i fremtiden. Ungarn har på forhånd varslet, at landet ikke vil støtte nogen former for sanktioner mod Polen, der kommer derfor ikke meget godt ud af, hvis sanktioner mod Polen skulle komme på tale. Situationen vil tværtimod demonstrere EU`s hjælpeløshed.

Tirsdag trådt Polens nye lov for højesteret i kraft. Den har allerede resulteret i afskedigelsen af højesterettens formand, Malgorzata Gersdorf. I 65 byer har der været demonstrationer imod loven – men i sig selv har de ikke flyttet noget, endnu. Det afgørende for sagens udfald vil være, hvorvidt disse demonstrationer fortsætter – og især hvorvidt det regerende parti Lov- og Retfærdigheds egne vælgere vil deltage i dem. Foreløbigt ser det ud til, at det kun er oppositionens tilhængere, der er aktive i protesterne, mens Lov- og Retfærdigheds egne vælgere er tilbageholdende. Den slags gør ingen indtryk på Polens regering. Et godt eksempel var Lov- og Retfærdighed partiets forsøg på stramning af den polske abortlov. Det var først, da partiets egne vælgere til en vis grad vendte sig imod loven, at den blev fejet af bordet og udsat til en senere behandling.

Polens strid med EU skal ses på baggrund af den generelle indenrigspolitiske situation i landet. Ikke noget andet europæisk samfund er så opdelt som det polske, hvor to lejre siden de politiske omvæltninger i 1989 konstant har bekæmpet hinanden. Den liberale del af befolkningen – fra især storbyerne – står overfor den konservative katolske befolkning hovedsageligt fra landet. Og det til enhver tid regerende parti – uanset hvem det er – tromler bare sine holdninger frem helt uden hensynstagen til den anden del af befolkningen.

Det er en situation, som nu spejles på europæisk niveau: Europa-Kommissionen, Den Europæiske Kommissionen for Demokrati, den såkaldte Venedigkommissionen og de fleste internationale eksperter kalder den polske justitsreform undergravende for retsstatens principper, men den slags praller af på den polske regering. Se fx reaktionen fra Lov- og Retfærdighedspartiets Ryszard Terlecki, næstformand i landets parlament på TVN24. Han meddelte – umiddelbart efter at Europa-Kommissionen havde indledt en sag mod Polen – at EU’s nye tiltag skete på initiativ af den polske opposition – altså: At landets liberale kræfter havde lagt pres på Bruxelles. Vi giver os ikke, proklamerede han ved samme lejlighed.

Det er svært at overskue konsekvenserne af en eventuel sag mod Polen ved Den Europæiske Domstol, og EU´s muligheder for at tvinge Polen til at respektere de grundlæggende demokratiske principper. Hårdt mod hårdt bringer kun sjældent noget godt med sig, næppe heller her. EU-sagen er snarere et symptom på at Polen har et bulldozer-demokrati, hvis umodenhed forhindrer landets to fløje i at søge en civiliseret løsning af konflikten.