Den truende demografiske katastrofe, hvordan får vi dem i udlandet tilbage?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Europa: I følge FNs beregninger vil verdens folketal i år 2100 passere 11 mia. I Afrika vil antallet af borgere være tredoblet, stigende fra 1.256 mia. mennesker i dag til 4.467 mia. Antallet af mennesker vil være nogenlunde uændret i Asien, men det vil vokse i Latinamerika og i USA. Eneste kontinent hvor tallet daler, er Europa. Som beskrevet i en analyse i det polske ”do Rzeczy” (2.2022) vil lande som Ukraine, Hviderusland, Tjekkiet, Litauen, Slovakiet, Rusland og måske også i Polen i værste fald opleve en regulær demografisk katastrofe.

I Hviderusland vil antallet af borgere måske falde fra de nuværende 9.468 ned til 2 mio., i Tjekkiet fra 10.618 mio. til 8.892 mio. I Litauen kan vi risikere et fald på en tredjedel. I Ukraine er der udsigt til et fald fra 44 mio. og helt ned til 28 mio. Hovedårsagerne til faldet har indtil nu været emigration, fattigdom og fravær af en konsistent familiepolitik. 

Skal udviklingen vendes må der nødvendigvis ske forandringer til det bedre på de omtalte parametre. Faldet i befolkningstallet er som sagt begyndt. Fra juli 2020 til juni 2021 faldt indbyggertallet i Polen med 200.000. I sidste halvår af 2021 faldt antallet af polakker med yderligere 100.000. De markant voksende problemer i sundhedssektoren og dårligere adgang til medicin i kølvandet på COVID-19 pandemien har afgjort haft en betydning. Uden den ekstra børneydelser (”500 plus”) indført i 2015 ville problemerne have været  større.

Lige nu, lyder det, har Polen frem for alt behov for at vende emigration til immigration, at få hentet flest mulige af de millioner polakker i udlandet hjem til Polen. Det kræver nye og effektivt virkende sociale og demografiske tiltag. I dag føder polske kvinder i udlandet langt flere børn end hjemme i Polen. I øjeblikket arbejder over 1 mio. ukrainere i Polen, det tal vokser næppe og vil falde, især hvis der bliver skabt fred og bedre økonomiske forhold i Ukraine. En pro-immigration politik, siges det i analysen, vil kunne hente inspiration fra Israel, hvor det efter 1989 lykkedes at få et stort antal jøder fra de eks-kommunistiske lande til at rejse tilbage samt fra Tyskland, hvor der efter genforeningen i 1989 blev bygget rigtig mange boliger til borgere fra det tidligere DDR, der ønskede at drage mod vest.