Den russiske økonomi, de seneste beregninger

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Den russiske økonomi diskuteres næsten lige så meget som krigen i Ukraine. Årsagen er enkel, for uden støtte økonomisk på hjemmefronten vil Rusland være i defensiven på slagmarken.

Iflg. det russiske finansministerium vil landets bruttonationalprodukt (BNP) i 2023 vokse 2 pct. Der vil også være opgang i lønningerne. Den Internationale Valutafond (IMF) satte i begyndelsen af året væksten for 2023 til 0.7 pct., tallet er siden blevet sat op til 1.2 pct.. Inflationen er beregnet til 5.4 pct., renten til 7.5 pct. frem til begyndelsen af 2024. I 2022, året for invasionen af Ukraine, havde Rusland negativ vækst, på -2.1 pct.

Væksten i 2023 og formentlig også i 2024 finder sted på trods af de faldende indtægter på eksport af olie og gas. Sanktionerne har ramt bredt. 300 mia. dollar fra den russiske centralbanks reserver er blevet indefrosset af vestlige lande og af G7 lande uden for Europa, især Australien. 70 pct. af aktierne i det russiske bankvæsen er sanktionsramte, hertil kommer 20 mia. af russiske bankers reserver samt formuer ejet af enkeltpersoner og virksomheder. Sanktionerne har i høj grad været rettet mod de mest teknologisk avancerede sektorer. Ruslands modsvar har været at fremme egen teknologi og sprede den russiske eksport mest muligt.

Verden opdeles i venlige og ikke-venlige lande. De venlige afviser at tage del i de vestlige sanktioner. Til den gruppe hører afrikanske, latinamerikanske, mellemøstlige også asiatiske lande. I samarbejde med OPEC lande er blevet indført begrænsninger i olieeksporten for at holde prisen oppe til også Ruslands fordel. Dollaren er søgt undgået ved finansiering samhandel med andre lande. Den kinesiske valuta benyttes til at finansiere den voksende russisk-kinesiske samhandel (“yuanization”). I andre tilfælde bruges lokale valutaer.  

Mange vestlige virksomheder, omkring tusinde, har forladt Rusland, men  omkring 200 er blevet i landet. De der er blevet i Rusland, gør det typisk af hensyn til medarbejderne og deres familier og til underleverandørerne, ofte russiske landmænd. Nationalisering eller salg til kunstig lav pris styrker, stik mod hensigten, den russiske stat. Det argument er svært at afvise. For dem der forbliver i landet, er det blevet dyrere og mere komplekst at forlade landet. Putin har underskrevet et dekret, der gør det muligt at nationalisere udenlandske virksomheder, der forsøger at sælge.

Danske Carlsberg og franske Danone var i forhandlinger med købere, indtil dekretet om nationalisering var blevet vedtaget og trådt i kraft. Hvis virksomheder sælges har det typisk været 50 pct. under markedsprisen og mod betaling af afgifter til den russiske stat.