Ad

Den polske økonomi under corona epidemien

Klodzko indre by Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Høj inflation, lave renter, stigende ejendomspriser og problemer for bankerne har under COVID-19 pandemien har sat sit tydelige præg på den polske økonomi. Det skriver Cezary Kowanda i en analyse for ugeskriftet ”Polityka” (12. 2021). Inden for EU er Polen i front, når det gælder prisstigninger, dog i hård konkurrence med Ungarn, Rumænien og Tjekkiet.

Iflg. de seneste oplysninger fra Eurostat var inflationen i Polen fra januar 2020 til januar 2021 på 3.6 pct. Gennemsnittet for hele EU var 1.2 pct. Alene i januar 2021 steg inflationen med 0.9 pct. Det er det Pengepolitiske Råd (RPP), der bestemmer renteniveauet i Polen. Herfra er det afgjort, at renten skal holdes i bund til trods for de ret høje prisstigninger.

Flere gange er renten blevet sænket under COVID-19 pandemien og er p.t. helt omkring nul eller i minus. Der er angivet flere årsager til de forholdsvis høje prisstigninger, især bliver der henvist til øgede udgifter til affaldshåndtering, stigende oliepriser, klimapolitikken, beskatning af virksomhederne, herunder virksomheder inden for detailhandel samt trusler om en ny skat på reklamer eksempelvis. Den ekstremt lave rente har ikke ført til stigning i investeringerne, dertil er usikkerheden for stor.

Hvornår får vi så ”normale” tilstande, en post-corona tid? Ingen ved det. Den stigende statsgæld spiller også en rolle, men den lave rente holder den noget nede. Den lave rente eller negative rente går ud over opsparingen. Folk trækker penge ud fra bankerne. Det reelle fald i opsparingen er på 4 pct. om året, hvis pengene bliver stående på bankkontoen. Det skyldes afgifter og gebyrer.

Problemet kendes i andre europæiske lande, også i Danmark. Sidste år trak polakkerne penge ud af bankerne for et beløb på omkring 100 mia. zloty (over 200 mia. danske kr.). Følgen af den lave rente er væsentlig lavere indtjening for de polske banker. Det er til gengæld blevet mere attraktivt at købe statsobligationer og at optage lån til køb af fast ejendom. Det har til gengæld, ganske som i Danmark, betydet stigende ejendomspriser. I den henseennde er Polen ”vicemestre” (nummer to) i EU, kun overgået af Luxembourg.

De ret høje lønstigninger og den ret stabile kurs på den polske valuta, zlotyen har også bidraget til de ret høje prisstigninger. En del af de lån der ydes har variabel rente. Den polske Nationalbank, der har Adam Glapinski som chef, har stædigt holdt fast i den lave rente og fulgt en omskiftelig og ret kaotisk pengepolitisk linje. De økonomiske problemer har, som i andre lande, skadet vælgeropbakningen til regeringen, ledet af Lov og Retfærdighedspartiet. Løfterne om fortsat stigende velfærd for befolkningen kan under de nuværende forhold ikke opfyldes. Regeringen har fremlagt en økonomiske plan frem til næste valg (i 2023) i håbet om bedre tider efter coronaen. Om regeringen vil overleve helt frem til 2023, er ikke sikkert. Det kniber gevaldigt med regeringssammenholdet.