Demonstranterne: Vi er klar!

a-very-young-extremist

En af de unge ekstremister, som ifølge præsident Janukovitj og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov står bag urolighederne i Ukraine. Foto: Privat

Ukraine: Kijev forbereder sig i disse timer på endnu en nat, hvor demonstranterne forventer et større angreb fra regeringsstyrkerne. Demonstranterne er i disse timer ved at fremstille Molotov-cocktails. Ifølge det ukrainske nyhedsserver Unian, regner demonstranterne med at have omkring 1000 Molotov cocktails klar til i nat.

I løbet af dagen meddelte den ukrainske forsvarsminister, Pavel Lebedjev, at en militærenhed fra byen Dnetropetrovsk er på vej mod Kijev. Den officielle forklaring er, at enheden skal bevogte våbenlagre i byen, men denne forklaring er demonstranterne skeptiske over for. Der er ligeledes ubekræftede oplysninger om, at flere militærenheder er på vej mod byen, hvis indfaldsveje er blevet lukket.

Den ukrainske præsident Viktor Janukovitj beskyldte i dag ekstremistiske kræfter for at stå bag de seneste uroligheder i Kijev, og de ukrainske oppositionspolitikere for at bruge anti-demokratiske midler. Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, kom senere onsdag ligeledes med samme melding. Ifølge Sergej Lavrov er det ekstremistiske kræfter, godt hjulpet af nogle af de vestlige lande, der er skyld i problemerne i Ukraine. ota

Share This