DDR i minder: Undgå vold!
Af Annette Herzog
DDR: I begyndelsen er mottoet for de voksende demonstrationer “Wir wollen raus!” – Vi vil ud! – og oftest: “Wir sind das Volk!” – Det er os, der er folket! – som frakender regeringen retten til fortsat at handle på befolkningens vegne.Protestdemonstrationerne, som kun to måneder senere fører til Berlinmurens fald, begynder den 4. september 1989 som en forlængelse af mandagsgudstjenesten i Leipzig. Fra da af bliver de holdt hver uge, bliver større og større og spreder sig hurtigt til andre byer i DDR.
Allerede den 9. oktober er der 70.000 deltagere alene i Leipzig. Demonstrationerne er et udtryk for befolkningens frustration over de manglende rejsemuligheder og rettigheder for politisk aktivitet og meningsytring, over manipulationen af kommunalvalgsresultaterne fra maj samme år, over DDR-regeringens understøttelse af den kinesiske regerings brutale vold mod demonstranterne i maj samme år, over mediernes groteske løgne og landets stadig mere ruinerede økonomi.
Demonstrationer i DDR mod regeringen – det er noget fuldstændig uhørt. De blev udløst af flugtbølgen, som begyndte med Ungarns åbning af grænserne til Østrig, og er kun mulige, fordi Sovjetunionen med Mikhail Gorbatjov i spidsen kører en mere transparent og åben politik end før. Men hvor langt går Gorbatjovs tolerance og åbenhed overfor den aktuelle udvikling i DDR?
Vil den sovjetiske armé komme DDR’s magthavere til undsætning, som de gjorde i 1953? Eller vil DDR-regeringen – også uden sovjetisk hjælp – gå brutalt løs mod sine egne borgere? Militæret er sat i alarmberedskab, og alle og venter spændt på det øjeblik, hvor det får besked om at skride ind. Ender det hele i et brutalt massakre ligesom i Kina fire måneder tidligere? Den nye protestorganisation Neues Forum appellerer på flyveblade: “Vold er ikke den rigtige måde at løse politiske uoverensstemmelser på. Lad jer ikke provokere! Vi har ikke noget tilfælles med højreradikale og antikommunistiske tendenser. Vi vil en velovervejet dialog, en alvorlig diskussion om vores fremtid, ingen blinde aktioner. Vi opfordrer alle beboere i DDR til at udvise besindighed og solidaritet i den aktuelle kritiske situation.”
Også kirkelige repræsentanter og fremtrædende kulturpersonligheder henvender sig til befolkningen for at stoppe eskalationen. Den 9. oktober udstråler Leipzigs lokalradio følgende appel af bl.a. Kurt Masur, øverste dirigent af Gewandhaus Leizpig:
“Vi er rystet over udviklingen i vores by og forsøger at finde en løsning. Vi har alle sammen brug for en fri og åben diskussion om socialismens udvikling i vores land. Derfor lover undertegnende, at vi vil bruge al vores kraft og autoritet til ikke kun at føre denne dialog i Leipzig, men også med vores regering. Vi beder alle borgere indtrængende om at undgå vold for at muliggøre en fredelig diskussion.”