Corona-redningspakken: Behøver Italien overhovedet hjælp?

Venedig, Italien Foto: Wikimedia

Italienernes private formuer beløber sig til 9.990 mia. euro. Med en mild beskatning kunne landet selv løse sine problemer uden tilskud fra EU. 

Af Michael Skovgaard

EU: Striden raser om Merkels og Macrons forslag til en kommende EU-hjælpepakke til hårdt ramte lande. Spørgsmålet er blot, om især Italien – eurozonens tredjestørste økonomi – er så hårdt ramt, som man kan få indtryk af.

En fælles hjælpepakke og en forhøjelse af EU-budgettet møder modstand fra flere sider, ikke blot fra flere mindre EU-lande. Højrefløjen i Merkels parti CDU har også udtrykt skepsis, og nu peger flere tyske økonomer på, at Italien slet ikke er så forgældet, som man kan få indtryk af.

Indtil videre har Danmark, Sverige, Holland og Østrig sagt nej til Merkels og Macrons plan om en fælles EU-redningspakke på i alt 500 mia. euro. Der lyder også kritik fra Visegrad-landene.

Det store spørgsmål er, hvorfor EU – og i sidste ende skatteborgerne i EU – skal hæfte for Italiens statsgæld og budgetunderskud, når landet reelt set har masser af penge i form af private formuer sammenlignet med andre EU-lande.

Ikke alene er de private formuer i Italien langt større end i Tyskland og andre EU-lande. De private husholdninger er også langt mindre forgældede sammenlignet med f. eks. Sverige, Holland og Danmark. Regner man den private gæld med – f. eks. i form af realkreditgæld – er disse lande i princippet mere forgældede end Italien.

Lad os se nærmere på nogle faktiske tal og beregninger:

  • * Italienernes samlede private formuer er på 9900 mia. euro.
  • * Den italienske statsgæld beløber sig til 2500 mia. euro.
  • * Før corona-krisen var Italiens BNP 1800 mia. euro.
  • *En beskatning på 20 procent af private formuer ville svare til 1980 mia. euro.                                                                                          

*I så fald kunne statsgælden sænkes til 520 mia. euro, hvilket er mindre end 30 procent af BNP. 

*For at sænke statsgælden til 60 procent af BNP, ville det række med 14 procents beskatning af private formuer.

Intet andet land i EU har en så lav gæld i den private sektor som Italien, og de private husholdningers samlede gæld er også den laveste. Kun i Tyskland er virksomhedernes gæld i forhold til BNP lavere end i Italien.

Ifølge tal fra Credit Suisse er værdien af samtlige ejendomme og boliger i Italien 5.247 mia. euro. Det svarer stort set til en reel friværdi, da ejendomme og boliger stort set ikke er belånt. Italien har ikke den tradition med realkreditbelåning, som vi kender i f. eks. Danmark og Sverige.

Det betyder i praksis, at Italien kunne løse alle problemer ved at indføre en beskatning af private formuer inklusive værdien af boliger på 15-20 procent. Og det ville ikke være noget problem for boligejere at låne pengene af staten, som hermed får pant i boligerne. Beløbet kunne afdrages over 30 år i lighed med andre gældende realkreditløsninger i EU.  


Share This