Certificering af Nord Stream 2 en nødvendighed

Nord Stream Foto: North Stream AG

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tyskland/Rusland: Før operatører kan bruge Nord Stream 2 skal certificeringen være helt afsluttet. Det skriver russiske og tyske medier. Benytter operatører Nord Stream 2 inden da, pålægges der bøder. I midten af november erklærede Tysklands føderale netværkagentur, at certificeringen er suspenderet, indtil Nord Stream 2 AG, der har hovedsæde i den schweiziske by Zug, har overført kapitalandelen relateret til det tyske segment til et nyt tysk (sub)selskab.

Nord Stream 2 besluttede oprette et selskab, som skal være ejer og operatør for den tyske sektion af rørledningen. Når certificeringen bliver genoptaget skal det afgøres, hvorvidt det nye (sub)selskab vil operere i fuld overensstemmelse med tyske og europæiske regler. Nord Stream 2 projektet involverer anlæg af to ”pipelines” med en samlet kapacitet på 55 mia. m3 pr. år, fra Ruslands kyst via Østersøen ned til Tysklands nordkyst. Projektet var helt færdiggjort den 10. september 2021, men udsat, mest på grund af amerikanske sanktioner.

Nye amerikanske sanktioner kan ikke udelukkes. Den nye tyske regering har fastholdt opbakningen til projektet og, som omtalt i mreast.dk, sendt et ”non-paper” til den amerikanske kongres, hvori der kraftigt advares mod nye sanktioner. USA har øget importen af kul fra Rusland!

Share This