Centraleuropæisk indblik: Visegrad-samarbejdet i krise?

Visegrad landene

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet/Slovakiet/Polen/Ungarn: Dramaet omkring ja eller nej til obligatoriske EU-flygtningekvoter har endnu engang rejst spørgsmålet: er samarbejdet mellem de fire centraleuropæiske lande i krise? Overlever det? Da Polen vendte et nej til kvoter til et nødtvunget ja, var reaktionerne i de andre centraleuropæiske lande skarpe, men siden er de blevet mere afdæmpede.

Statssekretær for europæiske anliggende i Tjekkiet Tomás Prouza siger således, at de fire centraleuropæiske lande naturligvis vender tilbage til forhandlingsbordet, og Michal Kokot peger i ”Gazeta Wyborcza” på, at landene er vant til at have forskellige meninger – og leve med det.

Der har således været meget forskellige meninger om den politik, der skal føres over for Putin og Rusland, for eksempel de fortsatte sanktioner.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver ikke et fællesanliggende, men konkret samarbejde, for eksempel om fælles bataljoner, har været på dagsordenen.

Ønsket om ”energi-solidaritet” har været fremført fra polsk side, men her har Slovakiet og Ungarn ført deres helt egen politik. Ungarn og Slovakiet har støttet ”Southstream”, og Ungarn har samarbejdet med Rusland på atomkraft-området.

Størst succes har Visegrad-samarbejdet vist, når det gælder EU’s budget samt infrastrukturprojekter og regionalt grænsesamarbejde.