Centraleuropæisk indblik: Splittelse i Visegrad

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet/Slovakiet/Polen/Ungarn: Nu, et par dage efter det dramatiske brud mellem Visegrad-landene med hensyn til ja eller nej til tvungne EU-bestemte flygtningekvoter, rejser spørgsmålet sig: hvorfor splittelsen? Og hvad bliver konsekvensen? Èn årsag til Polens enegang var ifølge den slovakiske avis ”Pravda”, at Angela Merkel forud for EU-topmødet kontaktede EU-præsident Donald Tusk og bad ham om at ”banke polakkerne på plads”.

At presset kom direkte fra Tyskland, kunne være direkte kontraproduktivt. Tusk er tidligere ministerpræsident i Polen og formand for det regerende Borgerplatformen, og han har stadig indflydelse i partiet.

Måske han stiller op for Borgerplatformen ved det næste polske præsidentvalg.

Henvendelsen til Tusk virkede. Ewa Kopacz, den polske regeringschef, lod sig overtale, og indenrigsminister Teresa Piotrowska sagde nu, at ”solidaritet” EU-landene imellem er vigtigt.

At svække og ydmyge Donald Tusk via et polsk nej til flygtningekvoter ville svække Borgerplatformen, og måske også Polens mulighed for at få Tyskland og Frankrig til at fastholde den hårde kurs over for Rusland, herunder opretholde sanktionerne.

Oppositionspartiet Ret og Retfærdighedspartiet kaldte det polske ja ”forræderi”, om partiet tør ændre beslutningen dersom det vinder regeringsmagten ved valget den 25.oktober er dog usikkert.

Reaktionerne fra tjekkisk side over for den polske beslutning var hård, og Tjekkiet har tilbudt Ungarn at bistå ved grænsebevogtningen. Fra ungarsk side var reaktionen mere afdæmpet. Der er ikke grund til at dramatisere, Visegrad-staterne har før været uenige, fx når det gælder sanktioner over for Rusland, hedder det.

Den ungarske kritik er mest rettet mod Grækenlands manglende evne til at kontrollere de ydre grænser.

I Slovakiet fastholder Robert Fico sit nej, men er blevet kritiseret af det største oppositionsparti, det kristelige KDH og det partis formand Jan Figel for at nægte at acceptere flertalsafgørelsen i EU.