Centraleuropæisk indblik: Polsk tilfredshed og frustration

Tilliden til politiske partier er ikke stor i Polen  Foto: Ota Tiefenböck

Tilliden til politiske partier er ikke stor i Polen Foto: Ota Tiefenböck

Tilfredshed på den ene side og frustration på den anden kendetegner dagens Polen, som vælger landets præsident på søndag

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2 Polen: Den væsentligste politiske konflikt i Polen går mellem de ”frustrerede”, som mest stemmer på Ret og Retfærdighedspartiet, og de ”tilfredse”, som mest stemmer på det regerende Borgerplatformen, og som ved præsidentvalget her den 10. maj i stort tal vil sætte krydset ud for Bronislaw Komorowski.

Det viser en undersøgelse gennemført i hele Europa over holdninger til politik og samfund og som er refereret i det polske ”Newsweek”.

Mange polakker er tilfredse med deres egen indsats og deres eget liv, men de er stærkt utilfredse med det Polen, de lever i.

Kun 23 procent er godt tilfreds med dagens situation i Polen. Der hersker hermed udbredt frustration med myndighederne, men tilfredshed med eget liv.

Helt galt står det til, når det gælder holdningerne til de offentlige institutioner og den polske stat og tilliden til andre mennesker. Kun 12 procent af de adspurgte har tillid til andre borgere, og det er langt lavere end i for eksempel i Rusland (21 pct.), Danmark (66 pct.), Storbritannien (35 pct.) og Tyskland, hvor niveauet også er lavt (25 pct.).

Den ”sociale kapital” er derfor meget lav i det Polen, der på søndag går det præsidentvalg og til oktober til parlamentsvalg.

Én af flere følger af det er lav stemmedeltagelse. Stemmeprocenten vil måske være over de 50 på søndag, men næppe ved valget i oktober.

Share This