Centraleuropæisk indblik: Polens naboer

Polens naboer går hver sin vej, mens Litauen er blevet et euroland, er Ukraine ved at gå bankerot

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Litauen/Ukraine: Fra nytår er Litauen blevet medlem af eurosamarbejdet. Det skete tilsyneladende uden de store praktiske problemer og uden den store modstand i befolkningen.68 procent af befolkningen bakker op om euroen, kun 26 procent er imod. For mange litauere giver euro-medlemskabet, og den større energisikkerhed efter åbningen af LNG (flydende gas)-terminalen i Klaipeda, øget sikkerhed i en tid, hvor forholdet til Rusland og Putin er iskoldt.

De fleste i Litauen frygter ikke en krise i ”euroland” på grund af Grækenland, men langt mere afhængighed af Rusland.

Ukraine derimod er i frit fald, reelt er landet økonomisk bankerot. Landets finansielle sektor er dybt kriseramt, valutareserverne er ved at være udtømte og den fortsatte krig i Østukraine koster dyrt, op mod 15 procent af statens udgifter.

Dertil kommer, at landet i de nærmeste år skal igennem en regulær økonomisk chokkur med stigende priser, højere pensionsalder og lavere pensioner, betaling for sundhedsydelser, fyringer og voldsomme nedskæringer inden for undervisningssektoren til følge.

Som beskrevet i ”Ukrainian Week” skal Ukraine på ét år gennemføre en hestekur, som det tog Grækenland fire år at gennemføre.

Meningsmålinger i Ukraine viser da også helt naturligt en kraftig nedgang i støtten til regeringen og præsidenten Petro Porosjenko.

Finansminister Natalia Jaresko har bedt omverdenen om nye støtteordninger, blandt andet omlægning af den eksisterende gæld.

Hvor Litauen og Polen oplever deflation, oplever Ukraine alene i dette år prisstigninger på mindst 33 procent.  At Polen og Litauen, som andre EU-lande, oplever deflation skyldes især faldende priser på energi og fødevarer.