Centraleuropæisk indblik: Polens folkeafstemningskaos

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Den 6. september skal polakkerne til folkeafstemning om to emner. Det første af dem er indførelse af valg i enkeltmandskredse, som er populisten og præsidentkandidatens Kukiz’ forslag om indførelse af den engelske valgordning i Polen.Formålet er at få svækket de politiske partier på valgdagen og få valgt flest mulig uafhængige i parlamentet.

Det andet emne er statsstøtten til de politiske partier, som enten skal fastholdes eller afskaffes.

Folkeafstemningen blev før præsidentvalget besluttet af den nu slagne præsident Bronislaw Komorowski med det ene formål at få taget vinden ud af Kukiz’ præsidentvalgkampagne, hvilket som bekendt ikke lykkedes.

Ingen af de etablerede partier, heller ikke Jaroslaw Kaczynski’s Ret og Retfærdighedsparti, ønsker et ja ved den afstemning, og mange har kritiseret Komorowski for overhovedet at lancere folkeafstemningen.

Folkeafstemningen den 6. september har derudover fået præsidenten Andrezej Duda til at lancere sin egen folkeafstemning den 25. oktober. Samme dag som valget til parlamentet,hvor polakkerne skal stemme om pensionsalderen (skal den nedsættes?), skolealderen (tilbage til 7 år?) og om privatisering af skovvæsnet, hvilket præsidenten er imod.

Oppositionen har foreslået endnu flere folkeafstemningstemaer, for eksempel om finansiering af den katolske kirke og religionsundervisning, men de emner har præsidenten afvist.

Borgerplatformen har på den baggrund anklaget Andrzej Duda for ikke at være ”alle polakkers præsident”, kun Ret og Retfædighedspartiets, og ser folkeafstemningsinitiativet som en støtte til Ret og Retfærdighedspartiets valgkamp.

Svaret er, at Borgerplatformens præsidentkandidat (Komorowski) selv startede løjerne med afstemningen 6. september. Polen har altså fået noget af et folkeafstemningskaos – oven i en yderst hård valgkamp.