Centraleuropæisk indblik: Kirken og den polske valgkamp

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: For fire år tilbage fik Janusz Paliktot’s bevægelse mere end 10 procent af stemmerne på en klar antiklerikal og kirkekritisk politik. Før parlamentsvalget den 25. oktober vejrer kirken igen morgenluft.Andrzej Duda, kirkens mand, vandt overraskende præsidentvalget, og chancen for, at det pro-kirkelige og højrenationale Ret og Retfærdighedspartiet vinder parlamentsvalget og kan danne regering er ganske stor.

Men opbakningen til kirkens fortsatte indblanding i politik er iflg meningsmålingerne lav i den polske befolkning og deltagelsen i de kirkelige handlinger dalende. Kort sagt, vi er vidner til et paradoks, at kirkens politiske styrke vokser, samtidig med at opbakningen i befolkningen stagnerer eller daler.

Der har været en mindre gruppe biskopper der har støttet Borgerplatformen, men den er reelt ophørt med at eksistere. Den katolske kirke fastholder i højeste grad det konservative spor. Venstrefløjen satser i denne valgkamp mere på sociale og økonomiske emner og har ikke udsigt til succes.

Problemet har især været den aggressive retorik fra kirkens side med voldsomme udfald rettet mod blandt andet Bronislaw Komorowski og Ewa Kopacz, henholdsvis Borgerplatformens præsidentkandidat og ministerpræsidentkandidat, der fra kirkelig side i kraftige vendinger er blevet angrebet hårdt for bl.a. loven om ”in vitro” (”reagensbørn”).

Kirken har lige siden 1989 nydt udstrakte privilegier, i høj grad også økonomisk. Ingen regeringer, heller ikke centrum-venstreregeringer har på afgørende måde rokket herved.

Når det gælder kirkens politiske indflydelse kan Polen sjovt nok sidestilles med Rusland. Som beskrevet af Justyna Prus i ”Polityka” er den tætte sammenhæng mellem staten og den ortodokse kirke slet ikke nyt i Rusland. Men alliancen stat-kirke blev styrket i 2012, da patriark Cyril åbent gav sin støtte yoæ Vladimir Putin ved præsidentvalget. Derefter blev den officielle retorik om den russiske ortodokse kirke som garant for konservative nationale værdier blot yderligere styrket.

Befolkningens støtte til kirken er dog lavere i Rusland end i Polen, i Rusland føler 68 pct. et tilhørsforhold til kirken, men kun 13 pct. er regelmæssigt praktiserende troende, i Polen er tallet være 41.