Centraleuropæisk indblik: Et år med Kiska

Den slovakiske præsident Andrej Kiska har været Slovakiets præsident i et år og får hovedsageligt ros for sit arbejde

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: 29. marts var ét årsdagen for valget af filantropen Andrej Kiska til ny præsident for Slovakiet. Det betyder, at Slovakiet i disse dage gør status over Kiskas indsats på præsidentposten.

Alt i alt er vurderingerne positive. Politologen Michal Horský konstaterer således, at trods en hård valgkamp med ministerpræsident Robert Fico om præsidentposten, har forholdet mellem præsident og ministerpræsident ikke lidt skade. Sådan som vi har set det i adskillige andre øst- og centraleuropæiske lande og har dermed ikke bidraget til politisk ustabilitet. Det kan skyldes, at Kiska ikke har en partipolitisk baggrund, men før valget var forretningsmand og filantrop.

Andrej Kiska fik ved valget for et år siden opbakning fra mange Smer-SD-vælgere, og den opbakning er tilsyneladende ikke gået tabt.

Kiska har i særlig grad engageret sig i spørgsmål med relation til sundhed og retsvæsen, og har her i høj grad levet op til løfterne han gav under valgkampen, for eksempel med udskiftningen på posten som højesteretspræsident.

Det er gået langsommere med hensyn til korrruptions-bekæmpelse, men her er præsidentens beføjelser begrænsede.

Kiska er gået længere end Fico, når det gælder kritik af Rusland og præsident Putin, og vil modsat Tjekkiets præsident Milos Zeman ikke deltage i 70 års festlighederne i Moskva for Anden Verdenskrigs afslutning.

Når Kiska har udtalt sig om udenrigspolitiske emner, har forsvarsminister Martin Glvác og udenrigsminister Miroslav Lajcak ofte været til stede og understreget regeringens linje, for eksempel når det gælder sanktioner og politikken over for Rusland generelt.