Centraleuropæisk indblik: Den polske valgkamp

Polens hovedstad Warszawa   Foto: Ota Tiefenböck

Polens hovedstad Warszawa Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, Lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Forenet Venstre, en sammenslutning af venstrefløjspartier i Polen, ruster sig bedst muligt til slutspurten i valgkampen.Som valgkoalition skal Forenet Venstre kunne mønstre mindst 8 procent af vælgerne, den sidste måling lyder på 10 procent, så det kan lade sig gøre, men kun hvis den sidste del af valgkampen føres med høj effekt.

Den demokratiske Venstrealliance (SLD) og ”Din bevægelse”, ledet af henholdsvis Leszek Miller og Janusz Palikot, er de bærende kræfter. Koalitionen støttes af fagforeningen OPZZ og har en solid støtte blandt SLDs hovedsagelig ældre vælgere. Nu satses der hårdt for også at få bedre fat i de unge.

Iflg. en meningsmåling gennemført af TNS instituttet, hvor 2000 er blevet spurgt, skulle der være mulighed for at forøge tilslutningen. Ifølge TNS støtter 20 procent af vælgerne venstrefløjsstandpunkter, for eksempel omkring de unges stilling på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af arbejdsløshed, 29 procent er orienteret højre-nationalt.

For at satse bredt har de ”slidte” og aldrende politikere, også Miller og Palikot trukket sig mere i baggrunden og overladt scenen til yngre kræfter, eksempelvis Barbara Nowacka og Paulina Piech-Wieckiewicz. Der er valg i Polen den 25.oktober.

Share This