Centraleuropæisk indblik: Borgerplatformens tid til eftertanke

Polens regerende parti, Borgerplatformen, skal efter et tabt præsidentvalg tænke nyt, hvis partiet skal gøre sig et håb om at beholde magten efter parlamentsvalget i oktober.

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Nederlaget ved præsidentvalget har givet stof til eftertanke i Borgerplatformen, Polens regeringsparti. Hvad skal der ske med Komorowski? Vil han fortsætte i politik?Hvad skal der ske med de mange omkring ham i præsidentadministrationen, der nu mister deres job? Skal de have plads på Borgerplatformens lister og derigennem sikres valg til parlamentet? Og hvad med den venstrefløj, der tabte så stort? Skal de også inkorporeres i Borgerplatformen, sådan at færrest mulig stemmer går tabt?

Hvad skal partiets fremtidige strategi være? Og hvordan kan den tidligere finansminister Balcerowicz’ og andres initiativ til oprettelse af et mere regulært liberalt parti stoppes? Partiet har stadig en konservativ fløj med tidligere justitsminister Marek Biernacki som uformel leder, og den fløj har ikke tænkt sig at opgive kampen mod en venstredrejning af partiet.

Alt det betyder, at de oprindelige planer om primært at satse på at skabe mere ligevægt ved kandidatopstillingerne mellem Kopacz’ fløj og Schetyna’s fløj inden for partiet må opgives. Med andre ord, kampen om de sikre pladser på partiets lister ved valget bliver hårdere, nu hvor præsidentposten er tabt.

Vigtigt er at få gennemanalyseret årsagerne til valgnederlaget. Særlig vigtigt for Borgerplatformen og for premierminister Ewa Kopacz er at få de yngre vælgere til at indse, at Borgerplatformen ikke ønsker status quo, men forandring. Ellers stemmer de igen i stort tal på Pawel Kukiz, rockmusikeren, der helt givet vil forsøge sig til oktober med sit eget nye politiske parti.

Derfor bliver der efter alt at dømme i den nærmeste fremtid satset på at få vedtaget en stribe reformer i parlamentet, så længe Komorowski stadig sidder i præsidentpaladset, og det gør han et i par måneder endnu.

Det skal gøre ikke mindst utilfredse unge vælgere opmærksom på, at det betaler sig at stemme ”anti-PiS” og at gå imod en regeringsændring.

Når Duda træder til i august vil der med sikkerhed blive gjort flittigt brug at vetoretten, så længe Ewa Kopacz stadig er regeringschef, og det vil gøre det sværere for den nuværende regering at få sine lovforslag igennem.

Det drejer sig især om planlagte ændringer på retsområdet og love der berører værdipolitikken, for eksempel om ret til ægteskab mellem homofile, ratifikation om en konvention om forbud mod vold mod kvinder i hjemmet, som Duda er imod, og om retten til at få børn via kunstig befrugtning og via ”reagensglas” (”in vitro”).

Derudover planlagte love om ændringer når det gælder grænserne for opnåelse af pension, som skal vedtages og underskrives, før Duda tiltræder.