Brugen af det kyrilliske alfabet falder yderligere

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: I kølvandet på krigen i Ukraine er brugen af det kyrilliske alfabet faldet yderligere. For mange, ikke mindst i Ukraine, er kyrillisk forbundet med russisk imperialisme og kolonialisme. Det fastslås i en analyse i det polske ugeskrift Polityka. Det kyrilliske alfabet benyttes af op mod en kvart milliard mennesker, strækkende sig fra Balkan helt til Mongoliet. Den serbiske variant af kyrillisk går 1000 år tilbage i tid. I Sovjetunionen var der i mellemkrigstiden bolsjevikker, der betragtede brug af kyrillisk som udtryk for tilbageståenhed og dermed en hindring for at kommunikere med arbejdere i vestlige lande. Men troen på at udbrede kommunismen blev som bekendt opgivet.

Diskussionen om at gå bort fra det kyrilliske og over til det latinske alfabet var på dagsorden i Ukraine også før den russiske invasion 24. februar 2022. Oleksij Danilov, sekretær for rådet for sikkerhed og forsvar, mener, at ved at gå over til det latinske alfabet ville Ukraine rykke endnu tættere på Europa og længere bort fra Rusland. Brug af det latinske alfabet skal bidrage til at styrke ukrainsk identitet og nationalfølelse.

I EU har både Grækenland og Bulgarien ikke-latinsk alfabet, Grækenland har sit helt eget. Historien har stor betydning. Det kyrilliske alfabet stammer ikke fra Rusland, men har rod i det byzantinske og det græske, skabt i det 10. århundrede og benyttet i Kijev Rus og det tidligere end i Rusland. Fra russisk side lyder, at det latinske alfabet blev styrket i Ukraine af nazister under 2. verdenskrig. At overgå til kyrillisk er derfor et led i “denazificering”. Efter generobringen af Krim blev gadesnavne på latin omskrevet  til kyrillisk.

Ikke kun Ukraine, også lande i Centralasien bevæger lande sig over mod latin. I 2021 blev det i Kazachstan besluttet at overgå fuldt ud over til det latinske over en 10 års periode. Officielt er det et led i en “modernisering”, men reelt er det et instrument til at styrke national identitet og patriotisme. Kazachstansk vil være statssproget, men russisk forbliver et “officielt sprog” pga. landets ret store russiske mindretal. Engelsk, næppe kinesisk, kan blive et 3. sprog.

Også Usbekistan og Kirgisistan har været underlagt “latinisering”. Kirgisistan har dog nedtrappet latiniseringen grundet det russiske mindretal og russiske militærbaser. Moldova har afskaffet russisk som officielt sprog. Kort sagt, krige føres ikke kun på slagmarken, men er også en kamp om kultur og sprog.