Bosniske serbere skal stemme om tilbagetrækning fra nationale institutioner i Bosnien-Herzegovina

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Bosnien-Herzegovina: Den bosniske gruppe i parlamentet tog søndag det første stridt mod en tilbagetrækning fra landets nationale institutioner uanset trusler om nye vestlige sanktioner. Det skriver ”Euronews” og ”Radio Free Europe” (10.12. 2021). Det kan i praksis betyde serbisk boykot af den bosniske hær, sikkerhedstjenesterne, skattesystemet samt landets domstole. For at starte proceduren for tilbagetrækning stemte 49, imod stemte blot 3 delegerede. Myndighederne vil i givet fald få 6 måneder til at ændre relevante love og landets forfatning. En serbisk boykot vil geografisk ramme næsten halvdelen af Bosnien.

Mirolad Dodik, de bosniske serberes leder, erklærede beslutningen ”historisk”. Den vil styrke serbernes autoritet inden for det bosnisk-serbiske område, erklærede han. De bosniske serbere vil oprette deres egen hær, egen skattemyndighed og egne domstole. Lederen af Serbiens Demokratiske Parti Mirko Sarovic, der er i opposition til Dodik, kaldte vedtagelsen ”katastrofal”. Den vil med stor sikkerhed føre til flere vestlige sanktioner og blive set som et alvorligt brud på Dayton-aftalen fra 1995.

Dayton-aftalen standsede krigen i Bosnien, men skabte ikke en varig fred. Planen om serbisk boykot startede i sommeren 2021, da den vestligt udnævnte ”The High Representative” for Bosnien indførte love, der gør det strafbart at benægte folkemord og glorificere folk, der af en eller grund har været dømt for krigsforbrydelser. Mirolad Dodik erklærer love pålagt fra det internationale samfund ugyldige. Han har ligefrem afvist, at massakren i Srebrenica, hvor 6.000 muslimske mænd og drenge blev dræbt, havde fundet sted. Krigen i Bosnien mellem 1992 og 1995 var den værste i Europa siden 2. verdenskrig. Krigen kostede omkring 100.000 livet og efterlod millioner som flygtninge.

Ikke alene Dodik, også kroaternes leder Dragan Covic truer helt åbenlyst med at forhindre gennemførelsen af det bosniske valg i 2022, med mindre deres krav bliver opfyldt. USA har tidligere indført rejseforbud for Dodik og fastfrosset hans formuer og samtidig truet med at indføre yderligere sanktioner. Det siges, at USA og EU bag scenen søger imødekomme nogle af Dodik`s krav for at undgå det værste scenarie. Dodik selv siger, at han ikke tager truslerne om yderligere sanktioner alvorligt. Bliver der indført nye sanktioner fra USAs og EU’s side, vil de bosniske serbere blot rykke endnu tættere på Rusland, siger han (”Balkan Insight” 10.12.2021)

Tyrkiet (Erdogan) og Ungarn (Orbán) har begge over de sidste måneder forsøgt sig som mægler og afholdt flere møder med Mirolad Dodik med det formål at undgå et totalt sammenbrud i Bosnien, i værste fald ny væbnet konflikt. Om det lykkes, er ikke sikkert.